Forrige

Km 22,3 fra Nyborg
Km 4,1 fra Ringe

 

Klik-bart kort med banens forløb fra Ringe til Nyborg. Ved at klikke på et stationsskilt springes direkte til lokaliteten, hvis du ikke ønsker at se hele artiklen 

 

Ryslinge vist på ældre kort (1:20.000)

Ryslinge station var sidste stop inden Ringe, der kun lå 4 km væk. Lokaliteten var allerede kendt for sin højskole og valgmenighedskirke inden banen kom, hvorfor der kunne forventes en del trafik. Alligevel blev stationsbygningen en af de mindste - på størrelse med Lamdrup. Ryslinge blev en af de tre mest indtægtsgivende mellemstationer på RNB med 27.000 rejsende pr. år de første driftsår. SFJ kørte ofte særlige "kirketog" fra Odense om søndagen.

Sporanlægget bestod af et læssespor med med to blindspor, det ene til en siderampe.

Kort før Ryslinge (fra Nyborg) nåede banen sin maksimale højde på 82 m over havet.

Stationsbygningen findes endnu, beliggende Enghavevej 22, 5856 Ryslinge 

 

Ryslinge sporplan 1949 

 

Ryslinge station omkring 1910 med ankommende persontog fra Nyborg fremført af et af SFJ's amerikanske lokomotiver (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Gislev, Kværndrup og Ryslinge)

 

Ryslinge station. De mange rejsende skyldtes et kirketogs afgang i juni 1916 fremført af lokomotivet SFJ 31. Set mod vest (Fotograf: ukendt)

 

Ryslinge station set fra luften omkring 1946 (Foto: Sylvest Jensen)

 

Ryslinge station med sidste ordinære tog den 26. maj 1962 (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

 

Ryslinge station set fra banesiden i 2018. Efter banens ophør fungerede stationen som posthus og ventesal for rutebilpassagerer (Foto: srk 9/5-2018)

 

Ryslinge station set fra vejsiden for 6 år siden, og altså 56 år efter banen blev nedlagt (Foto: srk 9/5-2018)

,,

Det stod i avisen for 101 år siden:

Langelands Social-Demokrat, den 13. jul. 1923

>> Et Biluheld ved Ringe. For at undgaa et Sammenstød med Nyborg-Toget kommer Maler Mortensen slemt til Skade.
I Morges ved 7-Tiden, da Maler Mortensen, Ringe, paa Motorcykle kørte ud ad Nyborg Landevej, var Bommene ved Baneoverkørslen ved Sødinge lukket. Mortensen, der kørte uden Hat og med Solen lige i Øjnene, har antagelig af denne Grund ikke bemærket Bommen, saa han kunde standse i Tide. Resultatet heraf blev, at han i sidste Øjeblik og samtidig med, at Toget fór forbi, maatte drejen Cyklen til Siden, hvorved han med fuld Kraft tørnede mod det for Enden af Bommen værende Rækværk. Foruden nogle store oprevne Saar paa Benene fik Mortensen, der tabte Bevidstheden, tillige nogle mindre Saar i Hovedet. Tililende Folk tog sig strax af den tilskadekomne, og Togpersonalet, der havde bemærket det passerede, telefonerede fra Ryslinge Station om Lægehjælp, hvorefter der øjeblikkelig blev sendt en Bil med en Læge til Ulykkesstedet. Efter at Mortensen var forbunden, førtes han til Ringe Sygehus, og formentlig faar han intet varigt Mén af Ulykken <<

,,

Det stod i avisen for 100 år siden:

Fyns Social-Demokrat, den 20. dec. 1924

>> Nær ved en Ulykke.
Gdr. P. Jørgensen, Ærenlund, kom i sin Fordbil i Gaar ved Middagstid til Ryslinge, netop som Bommene var lukkede for Middagstoget efter Ringe. Jørgensen vilde standse, men Bilens Bremser svigtede, og Køretøjet fór gennem Bommen ind paa Jærnbanelinien, just som Toget fór forbi. Resolut sprang Jørgen ud af Bilen og reddede maaske herfor Livet, thi Bilen blev grebet af Toget, slæbt med et længere Stykke og delvis ødelagt <<

,,

Det stod i avisen for 96 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 30. maj 1928

>> Sydfyenske Jernbaner.

Fra den 1. juni 1928 etableres Ud- og Tilkørsel af saavel Il- og Fragtgods som Frimærkepakker fra og til Ringe og Ryslinge Stationer.

Ilgods og Frimærkepakker udkøres gratis fra Stationerne til Oplandet. Fragtgods udkøres fra og tilkøres Stationerne til meget billige Takster. Nærmere Oplysninger faas paa:

Ringe Station, Tlf. Ringe Nr. 39 og 53, 

Ryslinge Station, Tlf. Ryslinge Nr. 25, samt hos Vognmændene Jens Christensen, Ringe, og Vognmand Chr. Hansen, Fjellerup, Telefon Ryslinge 13.

Saavel Stationerne som Vognmændene modtager Bestillinger paa Afhentning af Gods til Befordring med Jernbanen.

Endvidere udkøres fra ovennævnte Stationer Vognladningsgods til meget moderate Priser.

Odense, den 30. Maj 1928. Driftsbestyreren <<

,,

Det stod i avisen for 96 år siden:

Lolland-Falsters Stifts-Tidende den 9. aug. 1928

>> Indbrud paa Ryslinge Station.

I Nat er der sket Indbrud paa Ryslinge Jernbanestation. Tyven har slæbt Pengeskabet ud paa Perronen, hvor han har skrællet det og derefter stjaalet indholdet, ca. 1,350 Kr. i Kontanter <<

,,

Det stod i avisen for 89 år siden:

Helsingør Avis den 28. mar. 1935

>> Tyv om Natten, Kreaturhandler om Dagen.

For et Par Dage siden anholdt Svendborg Statspoliti en Kreaturhandler som sigtet for forskellige Tyverier. Det viste sig, at man har gjort en god Fangst, idet man har taget en Mand, der førte en hel Dobbelttilværelse. Han var Kreaturhandler om Dagen, medens han om Natten gik paa Rov efter andres Værdier. Saaledes er det f. Eks. ham, der er Gerningsmand til Pengeskabstyveriet paa Ryslinge Station. Den unge Kreaturhandler er Chr. Christensen, Ryslinge. Han tilstod sig straks skyldig i 15-20 Tyverier <<

,,

Det stod i avisen for 87 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 21. aug. 1937

>> 1 Sæk Rug og 11 Sække Byg eftersøges.

Onsdag Eftermiddag læssede Ryslinge Brugsforening en Jernbanevogn med Korn paa Ryslinge Station, bestemt til Andels-Foderstof-Forretningen i Svendborg.

Vognen ankom til Svendborg og blev her tømt i Løbet af Torsdagen, men det viste sig, at der manglede 1 Sæk Rug og 11 Sække Byg, og da der fra begge Sider hævdedes, at der ikke kunde være Tale om Fejltælling, overgav Ryslinge Brugsforening igaar Eftermiddags Sagen til Kriminalpolitiet, der nu undersøger, hvorledes de 12 Sække Korn kan være forsvundet.

Da Vognen har staaet Natten over paa Ryslinge Station, er det muligt, at en Tyv her har benyttet Lejligheden til at faa lidt billigt og godt Foder, men det bliver nu Politiets Sag at finde Synderen <<

,,

Det stod i avisen for 73 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 16. okt. 1951

>> Seks Indbrud i Nat i Ryslinge.

En graadig Tyv har i Nat været paa Spil i Ryslinge. Han har begaaet Indbrud ikke færre end seks Steder. Paa Ryslinge Station stjal han 90 Øre og paa Hotellet 15 Kr., paa Mejeriet nogle Rationeringsmærker, 20 Kr. og en 1-Dollarseddel og paa Friskolen et mindre Beløb fra nogle af Børnenes Sparebøsser.

De to andre Steder, paa Højskolen og hos Gaardejer Hans Hansen, Maegaard, har han ikke stjaalet noget. Overalt er han kommet ind ved Hjælp af en Dirk.

Kriminalpolitiet i Svendborg leder nu efter Tyven <<

,,

Det stod i avisen for 69 år siden:

Fyns Social-Demokrat den 12. feb. 1955

>> Blinklys ved Ryslinge station.

Vejdirektoratet meddeler, at der fra mandag den 14. februar sættes lyssignaler i drift ved Nyborg-Ringebanens overkørsel ved Ryslinge station.

De vejfarende skal stoppe for rødt blink, og togene fløjter ikke ved overkørslen <<

,,

Det stod i avisen for 69 år siden:

Fyns Venstreblad den 4. mar. 1955

>> Et nyt sikrings-anlæg paa Ryslinge station.

Fremtidig skal stationerne være ubetjent om aftenen.

Foredrag om det nye anlæg i Odense.

Paa Ryslinge station har teknikere fra DSB for nylig afsluttet arbejdet med monteringen af et nyt sikringsanlæg. Endnu er anlæget ikke officielt traadt i kraft, men saa snart det sker, vil stationen om aftenen og om natten blive automatisk betjent.

Sikringsanlæget er i princippet det samme, som for et halvt aars tid siden monteredes paa Odense station, men formatet er naturligvis betydeligt mindre. Paa Ryslinge station forestaas betjeningen af en stationsforstander og en trafikekspedient, men naar sikringsanlæget træder i funktion, vil trafikekspedienten, E.E.W. Jensen, overgaa til anden tjeneste og i stedet ansættes en kontordame.

I forvejen betjenes bl.a. Højby, Pederstrup og Aarslev automatisk om aftenen og natten, men af en anden type relæanlæg end det, der er monteret i Ryslinge. Anlæget her er det første af en ny type, som DSB i de kommende maaneder forsyner danske landstationer med.

Afdelingsingeniør ved DSB, cand. polyt Wessel Hansen, vil den 15. marts paa et møde i Ingeniør-sammenslutningens Fyns-kreds fortælle om det nye anlæg i Ryslinge. Til mødet er indbudt Dansk Ingeniørforenings Odense-afdeling, en række jernbaneforeninger, eleverne paa Odense maskinteknikum og - Odense modeljernbaneklub. Sidstnævnte er indbudt paa grundlag af den interesse, klubbens medlemmer har for alt, hvad der hører jernbanen til <<

,,

Det stod i avisen for 69 år siden:

Fyns Social-Demokrat, den 4. maj 1955

>> Motordraisine mod jernbanevogn i Ryslinge. To mand tilskadekommet.

Overbanemester R.O. Christensen, Svendborg, var i formiddag paa vej mod Ringe fra Nyborg. Han mente at have sikret sig fri bane gennem Ryslinge station, men et sporskifte her sendte draisinen ind paa et sidespor, hvor den tørnede mod en oprangeret jernbanevogn. Draisinen blev delvis ødelagt, og begge mændene i denne kom til skade om end ikke alvorligt. Overbanemester Christensen havde forslaaet sit venstre knæ, og Ove Larsen blev af de knuste ruder i draisinen slemt forskaaret paa den ene haand. Begge mændene førtes i Falcks ambulance til Ringe sygehus <<

 

Kort efter Ryslinge drejede banen i nordlig retning og løb et stykke på kanten af Sallinge Å-dalen. For at slippe ud af denne dal kom banen ved Tøjstrup i konflikt med Ørbæk-Ringe landevejen, så denne måtte forlægges på en strækning på 300 m. Banen lå her på en høj dæmning, og jordarbejderne var de største siden Borgeskov-udgravningen ved Nyborg. Efter en stor gennemskæring passeredes landevejen atter lige syd for landsbyen Sødinge. Denne overskæring blev bevogtet fra vogterhus nr. 4. Dette vogterhus betjente også v.h.a. et 700 m langt trådtræk bomme for en privat fællesvej øst for landevejsstrækningen. Dette lange bomtræk virkede ikke tilfredsstillende, og desuden afledte det ledvogterskens opmærksomhed fra den farlige overskæring ved Sødinge. Amtet var derfor meget ivrigt for at få opført et vogterhus ved den private fællesvej. Banen kviede sig lidt på grund af udgiften. Problemet løstes i 1898, da baneanlægget betalte for ledvogterhuset, der fik nr. 4 B, og Svendborg Amt gav et tilskud til driften.

Efter Sødinge drejede banen via en kvart cirkel med radius 565 m fra vestlig til sydlig retning for at ramme Ringe stations nordlige del 26,5 km fra Nyborg

 

Banens km 23,5 sten befinder sig stadig på dæmningen ved Tøjstrup 1,2 km fra Ryslinge Station (Foto: srk 9/5-2018)

 

Det kan være vanskeligt at forestille sig, hvor vogterhusene 4 A og 4 B lå i banens tid, da vejnettet er meget forandret siden banens ophør. Herunder ses et luftfoto fra 1954, mens banen eksisterede, og et fra 2017 hvor vejforlægningerne kan ses. Begge vogterhuse findes endnu som privat beboelse

 

Vogterhus 4 A og 4 B vist på luftfoto fra 1954 og 2017. Den store dæmning ved Tøjstrup, lige syd for landevejen, ses endnu

 

Sødinge. Vogterhus 4 B set mod Ringe i 1958. Huset findes stadig på adressen Nyborgvej 39, Sødinge, 5750 Ringe (Foto: Sylvest Jensen)

 

Sødinge. Vogterhus 4 B som det så ud for 6 år siden - stort set uforandret (Foto: srk 15/5-2018)

 

Sødinge. Vogterhus 4 A i forgrunden i 1959. Huset findes stadig på adressen Nyborgvej 25, Sødinge, 5750 Ringe (Foto: Sylvest Jensen)

 

Sødinge. Vogterhus 4 A som det så ud for 6 år siden - en del forandret siden banens ophør (Foto: srk 23/5-2018)

 

Sødinge. Vogterhus 4 A ved landevejen Ringe-Ørbæk omkring 1930 (Foto: Arkiv Lars Viinholt-Nielsen)

 

Sødinge. Motortog på vej mod Nyborg passerer overskæringen ved vogterhus 4 A på Ringe-Ørbæk landevejen omkring 1930 (Foto: Arkiv Lars Viinholt-Nielsen)

 

I samme overkørsel skete der en voldsom ulykke i 1945, hvor bommene var afløst af blinklyssignaler, og som afstedkom en større artikel i avisen. Ulykken kostede tre engelske soldater livet:

 

Den engelske lastbil liggende på siden efter sammenstødet med motorvognen. Den gamle Ford er banens inspektionsbil og forsynet med jernbanehjul. Billedet er set mod Ringe og formodentlig taget dagen efter ulykken. Vogterhus 4 A ligger bag ved fotografen (Foto: Ringe Lokalhistoriske Arkiv)

,,

Det stod i avisen for 79 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 20. sep. 1945

>> To engelske Soldater dræbt og fem saaret i midtfyensk Landsby.

Stor engelsk Lastbil med 12 Soldater tørnet sammen med Motortog i ubevogtet Overskæring.

"En stor engelsk Lastbil fyldt med Soldater er lige blevet kørt ned af Toget i Sødinge. Jeg hørte selv Braget. Send en Ambulance øjeblikkelig."

Det var den Melding, en ung Pige i Aftes telefonisk afgav til Falck om en frygtelig Ulykke, der var sket ved den ubevogtede Overskæring i Sødinge tæt udenfor Ringe, en Ulykke, der kostede Tab af Menneskeliv, og adskillige meget alvorligt kvæstede.

En af RAF's store Lastvogne med 12 engelske Soldater som Passagerer blev ramt af Motortoget, der fra Nyborg ankommer til Ringe ved godt 19-Tiden. Det skete med forfærdende Kraft. Den tunge Lastvogn blev slynget halvanden Gang rundt og væltede derpaa ned i Banegrøften, hvor den blev liggende paa Siden parallelt med Banelinien, og inde i Vognen laa de haardt kvæstede Mennesker, der faa Sekunder før, glade og lykkelige var paa Vej til et privat Selskab i Ringe.

En Soldat døde straks efter Indlæggelsen.

Ulykkeligvis var Falcks ene Ambulance netop paa Sygetransport til Allested, men den anden fór øjeblikkelig ud af Garagen, ført af Redder Larsen, medens Stationsleder Andersen førte Kranvognen, og samtidig alarmerede man endnu en Ambulance fra Hovedstationen i Odense, og den naaede saa hurtigt frem, at den kunde tage den sidste Tur.

Paa Ulykkesstedet blev der straks foretaget en hurtig Sortering af de Tilskadekomne. Den første, der blev ført til Sygehuset, havde faaet Underansigtet knust, men havde endvidere paadraget sig saa alvorlige indre Kvæstelser, at han døde umiddelbart efter Indlæggelsen.

Den næste havde faaet Brystkassen saa læderet, at kun et Mirakel vil være i Stand til at redde hans Liv. Fem andre var haardt medtaget og blev indlagt paa Sygehuset, medens de øvrige havde faaet forskellige mindre Læsioner. Flænger og Chock, der kunde klares ambulant.

Et Øjenvidne fortæller.

De eneste Øjenvidner til Ulykken var Gaardbestyrer Arne Bang Berthelsen, Rosenlund, Ryslinge, der sammen med sin Kone kom cyklende mod Ringe. Vi lader Fru Elisabeth Bang Berthelsen fortælle:

- Vi var paa Vej til Ringe for at komme i Cirkus, siger Fru Berthelsen, og netop som vi naaede Baneoverskæringen, begyndte Blinkfyret sin Virksomhed. Min Mand saa hen ad Banelegemet, og da Toget var flere Hundrede Meter borte, kørte vi roligt over. Imidlertid hørte vi den engelske Lastvogn nærme sig bagfra, og da vi frygtede, at Føreren vilde tage Chancen og smutte over foran Toget, stod vi af Cyklerne for at advare dem mod Faren.

Vejen skraaner det paagældende Sted ret stærkt nedad, og enten har Føreren af Vognen beregnet Afstanden til Blinklyset forkert, eller ogsaa har han ikke været i Stand til at bremse den tunge Vogn op paa den ret korte Afstand og langsomt gled Vognen frem over Sporet foran det frembrusende Tog.

Der lød et frygteligt Brag, da Motorvognen ramte Lastvognens Bagparti og slyngede den ned i Banegrøften. Vi styrtede øjeblikkeligt derhen og fik tre Mand befriet, der sad fastklemt mellem Jernskelettet og Sejldugen. Det var et frygteligt Syn, den ene var omtrent død, og de andre laa blodige og jamrende i et Virvar.

Det er et Under, at nogen i det hele taget slap fra det med Livet. Og dog - havde Lastvognen blot været en halv Meter længere fremme, var den vist ikke blevet ramt af Toget.

Uhyggelig Oplevelse i Toget.

Ogsaa for Togets Passagerer var det en uhyggelig Oplevelse. Toget førtes af Motorvognsfører Henrik Hansen, Faaborg, der var ene i Førerhuset, da Ulykken skete.

Ved Sammenstødet blev Passagererne kastet over til den ene Side, Motorvognens Forparti blev trykket ind, et Trinbrædt blev revet af, og knuste Ruder klirrede, men bortset fra, at Motorvognsføreren fik enkelte overfladiske Snitsaar af Glassplinterne, kom ingen noget til. Fra Ringe tilkaldtes et Lokomotiv til at slæbe Toget ind til Ringe Station.

I Ringe By skabte de tudende Ambulancer gennem Gaderne ogsaa Uhyggestemning, og paa Sygehuset gik samtlige Læger og Sygeplejersker i Gang med de Saarede. Først efter næsten 4 Timers Arbejde var den sidste Journal færdigskrevet.

Navnene:

Eduard Pictom: Døde ved Indlæggelsen af indre Kvæstelser.

George Harley: Meget alvorlig kvæstelse af Brystet, og man nærer kun ringe Haab om, at han vil kunne overleve Ulykken.

Charles Virden: Brud paa Rygsøjlen. Er svært kvæstet, men man haaber han slipper fra det med Livet.

Ronald Davies: Aabent Brud paa venstre Ben.

Eduard Williams: Brud paa Kravebenet, lettere Kvæstelser af Skulderparti og Bryst.

Robert George Hackel: Overfladiske Læsioner af venstre Arm.

George Burt: Kvæstelse af Skridtet.

Føreren af Vognen fik et Chock, men var i øvrigt uskadt, en fik en mindre Flænge syet i Ansigtet, og de tre sidste var sluppet med overfladiske Smaaskrammer og Buler.

Iøvrigt vakte det Harme og berettiget Kritik, at saavel Ambulance som Læger maatte holde og vente paa Nyborgvej, da der skulde rangeres, netop da de mange alvorligt Saarede laa og ventede i Sødinge. Det kunde uden Skade have været udsat, selv om det skulde medføre en mindre Forsinkelse for de Rejsende. Der stod dog Menneskeliv paa Spil.

- - -

Ulykken har i Dag kostet sit andet Offer, idet den haardt saarede engelske Soldat George Harley i Formiddags er afgaaet ved Døden <<

 

Her ses den væltede lastbil tættere på og med det kendte RAF-symbol. Kunne tyde på den var meget tæt på at være nået over sporet, inden toget kom brusende fra Nyborg-siden (Foto: Ringe Lokalhistoriske Arkiv)

 

Samme foto som forrige blot en lidt anden vinkel hvor lastbilens lad ses, og hvor de tilskadekomne soldater opholdt sig (Foto: Ringe Lokalhistoriske Arkiv) 

,,

Det stod i avisen for 79 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 24. sep. 1945

>> Endnu et Offer for Sødinge-Ulykken.

Den tredie af de saarede engelske Soldater Død.

Ulykken i Sødinge har nu kostet sit tredie Offer, idet den unge engelske Soldat George Burt, der paadrog sig et Brud paa Rygsøjlen og et Par Dage efter Ulykken i en engelsk Ambulance blev overført til Rigshospitalet, i Aftes er afgaaet ved Døden <<

 

Kort før Ringe station lå endnu et vogterhus, nr. 3 (vogterhusene nr. 1 og 2 lå umiddelbart før og efter Ringe station).
Da både vogterhuset, der stadig findes, og vejforløbet har undergået store forandringer siden banens ophør, vises et luftfoto fra 1954, hvor banen stadig var i drift og et fra 2017, der viser de store ændringer, der har fundet sted, efter banen forsvandt:

 

Luftfoto der viser området omkring vogterhus nr. 3 i 1954 og 2017. Huset findes stadig på adressen Korsvangen 1, 5750 Ringe, men er meget forandret med tilbygninger og træbeklædt murværk

 

Her ses vogterhus nr. 3 fra luften. Desværre på ret stor afstand. Billedet er angiveligt fra 1956, og overkørslen var ikke længere betjent af en ledvogter men erstattet af automatiske blinklyssignaler (Foto: Sylvest Jensen)

 

Ringe. Vogterhus nr. 3 som det så ud for 6 år siden - ikke bare vogterhuset men også de tilstødende veje er meget forandrede siden banens tid (Foto: srk 23/5-2018)

 

Odense og Nyborg-banernes indførsel til Ringe set fra luften 1956. I det fjerne ses vogterhus nr. 3 (Foto: Sylvest Jensen)

 

Ringe. Vogterhus nr. 2, Jernbanegade 32 set fra luften 1956. Det var sidste vogterhus før stationen i Ringe. Vogterhus nr. 1 lå på den modsatte side af stationen (Foto: Sylvest Jensen)

 

Ringe. Vogterhus nr. 2, som det så ud for for 6 år siden. Det ser ud til, døren, der var placeret til højre for de to vinduer, er skiftet ud med et vindue i gammel stil (Foto: srk 23/5-2018)

 

Næste station var Ringe 26,4 km fra Nyborg. Hermed slut på gennemgangen af banens mellemstationer

 


til oversigtskortet