Loven af 16. juni 1879 (vedr. Fåborg-Ringe banens anlæg) forudsatte, at der muligt senere anlagdes en Nyborg-Ringe bane, og da ønsket herom stadig var til stede på egnen, bemyndiges indenrigsministeren ved lov af 8. maj 1894 til for statskassens regning "at lade foretage anlæg af en enkeltsporet jernbane fra Ringe station til Nyborg station i fortsættelse af Fåborg-Ringe banen og med samme sporvidde som øvrige statsbaner". 

Til anlægget kunne anvendes 1,4 mio. kr. og til driftsmateriel m.v. 175.000 kr.  "I anlægssummen er ikke indbefattet ekspropriationsudgifter, hvilket ligeledes bliver afholdt af staten". Anlæggets udførelse var dog betinget af, at Svendborg Amtskommune og Nyborg Købstadskommune efter nærmere forhandling med indenrigsministeren forpligtede sig til at erstatte statskassen 60.000 kr. pr. banemil, hvilket beløb skulle erlægges i løbet af 15 på hinanden fra banens åbning for drift følgende finansår. Endvidere var det en betingelse, at det sydfynske jernbaneselskab forpligtede sig til, mod en forpagtningsafgift af 2 pct. årligt af den medgåede anlægskapital, ekskl. ekspropriationsudgifter, at overtage driften af banen i forbindelse med den af selskabet i forpagtning overtagne bane fra Fåborg til Ringe for et tidsrum af 25 år, dog med forbehold af om forpagtningens ophør, såfremt staten inden forpagtningstidens udløb måtte gøre brug af sin lov af 23. maj 1873 forbeholdte ret til at overtage den sydfynske bane, og således at selskabet yderligere forpligtede sig til at indbetale til statskassen hele det overskud, der måtte fremkomme udover de nævnte 2 pct. indtil i alt 3 pct. 

Anlægget, der med undtagelse af opførelsen af stationsbygningerne, udførtes af det sydfynske jernbaneselskab, medførte en udgift af ca. 1.535.000 kr. for den 26,4 km lange strækning. Af materiel anskaffedes 2 lokomotiver og 27 vogne, heraf 20 godsvogne, og den 1. september 1897  påbegyndtes driften med 5 tog dagligt i hver retning. Nogen åbningshøjtidelighed eller festligheder fandt ikke sted. Dette kan muligvis tilskrives, at der samme sommer (1897) skete en alvorlig ulykke på Gentofte station med 40 dræbte.  

,,

Det stod i avisen for 131 år siden:

Aarhuus Stifts-Tidende den 23. nov. 1895

>> Der mangler 240,000 Kr.

I Svendborg holdtes i Forgaars et Møde af de i Nyborg-Ringebanen interesserede Myndigheder, paa hvilket det oplystes, at det til Banens Anlæg projekterede Beløb vilde blive overskredet med 240,000 Kr. Overskridelsen er fremkommen, dels fordi Ekspropriationsudgifterne have været betydeligt større end paaregnede, dels fordi Banen, der oprindelig tænktes bygget som let normalsporet og uindhegnet, nu bygges som en svær normalsporet, indhegnet Bane <<

RNB nr. 12 bygget af Sächsische Machinenfabrik i 1896. Fra banens åbning til 1924 var dette lokomotiv og dets tre søstre, nr. 13-15, den mest anvendte lokomotivtype på banen. Ligheden med DSB litra K er slående. Tjenestevægt 29,7 tons, hastighed 75 km/h og længde 13,38 m. Kunne indeholde 2 tons kul og 5 m³ vand (Foto: Hartmann, Chemnitz, 1896)

Her ses søsterlokomotivet RNB nr. 13, der blev bygget samme sted som nr. 12 og også kostede 36.000 kr. Ved indførelse af diesel-lokomotiver blev en del ældre damplokomotiver overflødige heriblandt RNB nr. 12 og 13. I modsætning til søstermaskinerne nr. 14 og 15 var de ikke blevet moderniseret inden motordriften tog over, selv om de var godt vedligeholdte. De blev derfor solgt til ophuggerfirmaet H. J. Hansen, Odense i 1933 for kun 1.900 kr./stk. (Foto: omkring 1920, Fåborg)

,,

Det stod i avisen for 130 år siden:

Svendborg Avis den 25. mar. 1896

>> Paa Nyborg-Ringebanen vil der snart blive taget fat paa Jordarbejdet. Man er begyndt at skaffe Plads til at opstille en Gravemaskine ind mod Forpagtergaarden "Borgeskov" her ved Byen, hvorfra den skal æde sig fremad mod Vest <<

Dampgravemaskine øst for Nyborg-Odense landevejen hvis vejtræer ses i baggrunden. Højre side er mod Nyborg. Få år før anlægget begyndte dampgravemaskiner at dukke op i Danmark. Banen købte et eksemplar for 25.000 kr. Maskinen var bygget af Wilson i Liverpool. Den blev betjent af fire mand og havde en kapacitet, der efter sigende svarede til 65-70 mand med skovl og trillebør (Foto: Odense Bys Museer, efterår 1896)

,,

Det stod i avisen for 130 år siden:

Fyns Venstreblad den 4. apr. 1896

>> Paa Nyborg-Ringebanen er der i den sidste Tid taget fat for Alvor. Paa det Stykke fra Nyborg Jærnbanestation til Nyborg Børnehjem - hvor der skal være dobbelt Spor - arbejdes der ivrigt - og et stort Arbejde bliver der ogsaa paa den Strækning, da der som bekendt er to Viadukter, desuden løber paa en høj Dæmning. Byen har ved alt dette Banebyggeri faaet en Mængde fremmede Arbejdsfolk indenfor dens nu nedbrudte Volde, navnlig findes der en Del svenske Folk imellem disse - og man kan desværre om Natten erfare, at disse Brødre fra hinsides Sundet ikke er Totalafholdsfolk. En Gang imellem faar Politiet Fornøjelsen at huse en og anden indenfor Raadhusets røde Mure, men desværre er det ogsaa sjældent at vor aarvaagne Politi ser sig beføjet til at gribe ind <<

Annonce i "Ingeniøren" 15. juli 1896

,,

Det stod i avisen for 130 år siden:

Slagelse Avis den 21. aug. 1896

>> Nyborg-Ringe Banen.
Arbejdet paa Nyborg-Ringe Banen er skredet jævnt og sikkert fremad i Sommerens lange Dage. Omlægningen af Vejen mellem Ryslinge og Ringe, de store Broarbejder nær Nyborg, og den betydelige Udvidelse af Jernbanestationen i Ringe er snart fuldførte; man nærer derfor ingen Tvivl om, at Banen vil kunne aabnes for Driften til den fastsatte Tid: den 1ste April 1897.
Stationernes Beliggenhed er for længst fastslaaet, og kongelig Kommissarius for Anlæget, Kammerherre Tobiesen, har derfor maattet afslaa et Andragende fra Kullerup og andre Sogne om at faa Stationen flyttet fra Vindinge til Lamdrup, en Flytning, som Stigningsforholdene paa Banen ikke tillod <<

,,

Det stod i avisen for 130 år siden:

Social-Demokraten den 20. okt. 1896

>> (annonce) Flere Murersvende kan faa stadig Arbejde ved Stationerne paa Ringebanen ved Henvendelse til Murermester H. Rasmussen, Østergade 4, Nyborg <<

,,

Det stod i avisen for 130 år siden:

Fyns Venstreblad den 17. nov. 1896

>> Ringe-Nyborgbanens Stationer.
Sidst i denne Uge vil Refsvindinge Station være rejst, en Uge derpaa kommer Lamdrup, medens Ørbæk-Stationen kommer under Tag lidt senere <<

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Ingeniøren den 10. feb. 1897

>> Ringe-Nyborg-Banen.
Medens Arbejdet paa Ringe-Nyborg-Banen endnu fortsættes ved Refsvindinge, er det standset paa Strækningen Ørbæk-Ringe og bliver næppe genoptaget her, før Sneen svinder bort. Fra Ringe til et Stykke ind i Ellested Sogn er Jordarbejdet og Sporlægningen fuldført og Grusning paabegyndt. Gruset tages af en stor Bakke paa Fjellerup Mark, til hvilken der er lagt et stikspor <<

I forbindelse med banens åbning bragte dagspressen flere længere artikler:

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Fyns Social-Demokrat den 2. sep. 1897

>> Den ny Bane.

Nyborg-Ringe-Banen som aabnedes i Gaar, er 3½ Mil lang. Banen er bygget meget stærkt, saa at den kan befares af Iltog, ligesom den naturligvis ogsaa er indhegnet og bevogtet. En del store Bygningsværker er bleven udførte. Vi nævner blot her en 16 Fods hvælvet Bro over Ladegaardsaaen og Udvidelsen af Christianslundsviadukten. Endvidere bør nævnes Udvidelserne af Nyborg og Ringe Stationspladser. Disse Udvidelser har ikke været smaa, særlig for Ringe Stations Vedkommende. Pladsen er her bleven mere end dobbelt saa stor. Et betydelig Antal ny Spor er nedlagte og hele det gamle Sporsystem omlagt. To større Mellemperroner er blevne byggede og til disse vil alle Tog køre ind. For ikke at faa Passage over Sporene er der derfor bygget en Tunnel under Stationspladsen. Denne er af betydelige Længde og Størrelse og er den eneste, der af den Slags findes her paa Fyn - saa vidt vides, er det den første her hjemme i Danmark. Hele Sporlængden paa Ringe Station er 15,000 Fod.

Af nyt Materiel til Ringe-Nyborg-Banen er anskaffet tre Lokomotiver, 10 aabne og 10 lukkede Godsvogne, to 1. og 2. Klasses Vogne, tre 3. Klasses Vogne, 2 Postvogne og 2 Bremsevogne. Personvognene er Gennemgangsvogne, meget elegant og komfortabelt udstyrede. De er byggede af "Scandia" i Randers.

Paa Banestrækningen findes 5 Stationer. Alle Pladserne er af stor Udstrækning og indrettede med fremtidige Udvidelser for Øje. Hvad Stationsbygningerne angaar, da er de alle store og rummelige, med fortrinlige Beboelseslejligheder. De er just ikke flotte at se til udvendig - en enkel, men solid Arkitektur udmærker dem alle. Den største og tillige smukkeste er Ørbæk Station. Den har to Etagers Midtparti med Beboelse paa 1. Sal, og heroppe fra har man en aldeles glimrende Udsigt over en stor Del af Fyn, med det smukke Herresæde Ørbæklunde i midten.

Ellested Station ligger smukkest ud til Landevejen; med Tiden vil der komme et lille Anlæg udenfor Hovedbygningen. Alle er de forsynede med store Varehuse, hvilket jo er af megen Betydning for Godstrafikken. Bygningerne skyldes Arkitekt Arboe; Arkitekterne Stahlschmidt og Rasmussen har været Konduktører under Opførelsen.

Ringe-Nyborg-Banen gaar gennem en meget frugtbar Egn, men denne Egn er tillige ogsaa smuk. Allerede tæt udenfor Nyborg vil Rejsende beundre Slugten gennem Telegrafskoven; en Efterårsmorgen naar Duggen ligger højt over Engen og Aaen, mens Trætoppene lige kan titte igennem, da finder man ikke let nogen kønnere Plet paa det skønne Fyn. Imellem Vindinge og Refsvindinge tæt oppe ved Svalehøj er der en henrivende Udsigt over Holckenhavn Nor med Slottet tilhøjre og lidt længere ude til venstre Slipshavn, medens Sprogø i klar Luft gigantisk løfter sig op af Store Bælt. Længere fremme imellem Ørbæk og Ringe vil man beundre det smukke Dalstrøg paa begge Sider af Banen, omkrandsede af Lykkesholm og Ravnholts store Skove. Det kuperede Terræn virker overhovedet langs hele Banen i høj Grad oplivende og varierende.

Fra Ringe skriver vor Korrespondent om den ny Bane:

Ringe-Nyborgbanen blev i Dag aabnet for Trafiken, og i dag kører Folk gratis med Togene, saa Trafiken er livlig, idet mange benytter Lejligheden til en Udflugt.

Banen er bygget for Statens Regning, medens Driften ligesom ved Ringe-Faaborg er overdraget til Sydfynske Jærnbaneselskab, der tillige her er optraadt som Entreprenør, idet den har haft hele Baneanlæget i Entreprise.

4 store Lokomotiver og en Del ny Godsvogne er forlængst ankomne, derimod har man endnu ingen ny Personvogne set, og Sydfynske Jærnbaners gamle Vogne er hverken elegante eller bekvemme, saa det maa haabes, at de nu bliver bedre.

Samtidig med Aabningen er der indført ny Billettakster og ny Køreplaner paa alle sydfynske Jærnbaner. Togene fra Odense, Svendborg og Faaborg krydser nu 5 Gange daglig i Ringe, og til den 6. Forbindelse kommer der Tog fra Odense, Svendborg og Faaborg og afgaar Iltog til Odense og Nyborg, hvilket sidste har Forbindelse med Eksprestoget til København og kører fra Ringe til Nyborg paa en halv Time.

Billettaksterne er efter Statsbanernes Mønster, med Salg kun af Enkeltbilletter, og Aktionærerne har benyttet Lejligheden til at forhøje Prisen paa kortere Strækning ganske klækkelig, saaledes fra Aarslev til Odense fra 65 til 80 Øre for en Rejse frem og tilbage. Fra Ringe til Odense fra 100 Øre til 110 Øre. Til Gengæld er nok en Rejse fra Odense til Svendborg bleven 5 Øre billigere; men da de korte Rejser er mange i Modsætning til de lange, vil det sikkert give Penge i Kassen til Aktionærerne.

Banen snor sig igennem et frugtbart Terræn, som i dens længste Udstrækning er tætbefolket, men der vilde selvfølgelig være bleven mere Trafik, hvis ikke den frugtbare Jord ved Banens Midtpunkt af de tre Godser Ravnholt, Lykkesholm og Ørbæklund dels havde været optaget til Skove og Dyrehaver, dels sammenlagt til større Gaarde, hvorved Befolkningen baade er bleven tyndere og velstaaende. Bønderne er enten blevne reducerede til eller erstattede med fattige Landarbejdere, der ved deres lave Løn er afskaarne fra at deltage i Samfundets Omsætning af Produkter.

Ringe Stationsbygning har faaet en mindre Tilbygning, saa den er bleven om mulig endnu grimmere end i Forvejen. Stationspladsen har derimod faaet en større Udvidelse, saa at den nu har samme Størrelse som Statsbanernes do. i Odense, herunder to store Perroner midt paa Pladsen, hvorfra der er Nedgang til en lang Tunnel, og kun ad denne maa Passagererne færdes for at komme til og fra Stationen til Togene eller imellem Perronerne indbyrdes. Tunnellens anden Ende udmunder i Forhallen.

Perronerne bliver dækket med Tag af Bølgeblik paa Jærnstativer. Paa Grund af Lock-out'en er det endnu efter 2 Maaneders Arbejde ikke færdigt, skønt de vedkommende Arbejdere, Lærlinge og Arbejdsmænd, hænger i saa længe Solen er paa Himmelen. Taget synes altfor smalt, saa man ikke kan gaa i Tørvejr, ligesom der er Fejl ved Arbejdets Udførelse paa anden Maade.

Stationerne langs Banen gør alle et hyggeligt og solidt Indtryk. Ørbæk er to Etagers, de øvrige fire 1 Etagers. I Henhold til indvundne Erfaringer har man exproprieret saa meget Grund ved dem, at de alle kan udvides til Togkrydsninger .

I Morgen skal vi bringe en nærmere Redegørelse for Ordningen af Arbejdet ved Anlæget samt Arbejdernes Stilling saavel derunder som under Driften <<

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Fyns Social-Demokrat den 3. sep. 1897

>> Ringe-Nyborg-Banen.

Arbejdere og Stationsforstandere. Der er forskel! Umenneskelig Arbejdstid.

Med den ny Bane findes 16 Vogterhuse, som ganske nylig er bleven besat hver med en Arbejderfamilie. For en stor Mængde af de ved Baneanlæget arbejdende Arbejdsmænd har det staaet som et Ideal at komme til at bo i et saadant Hus og derved have stadigt Arbejde paa Banen. Næsten uendelig er Tallet paa dem, som har søgt Arbejde under Anlæget for derefter at kunne faa et Vogterhus. Og Aktieselskabet "Sydfynske Jærnbane" har forstaaet at benytte sig af Forholdene og brugt disse Menneske til at gaa foran i Arbejdet og derved presse den størst mulige Arbejdsydelse af de øvrige Arbejdere. Og for ret at have Haand i Hanke med, at de som skulde have Hus, vedblev at arbejde flittig lige til Slutningen og dels for at de, som intet Hus fik, skulde vedblive at arbejde for Selskabet saalænge som muligt, er Vogterpladserne først bleven besatte for nogle Dage siden.

Lignende Hensyn tog man ikke den Gang man for nogle Maaneder siden udnævnte Driftsbestyrer Kjer til Driftsdirektør og ansatte samtlige Stationsforstandere. Overfor disse Folk har Piben en helt anden Lyd. Man bygger hyggelige Lejligheder, udnævner dem Maaneder i Forvejen. Man giver dem ganske vist ingen stor Løn, men tillader dem at have flere Forretninger. Der er derfor paa denne Bane Landstationer, som giver en meget større Indtægt end f. Ex. Odense Station. En saadan Mand er nemlig baade Stationsforvalter, Postexpedient, kgl. Vejer og Maaler - naturligvis ikke for at veje for de kongelige, men saa middelalderlige er vi endnu, at den Mand, som faar Statens Autorisering som officiel Vejer, endnu kaldes "kgl. Vejer". Om det er fordi at den Slags Folk i Reglen er meget loyale Borgere, kan kun formodes. Naar samme Mand imidlertid baade skal passe Spor og Signaler, besørge Post, veje Svin og lign., kan man tænke sig, at det ene Arbejde let opfattes, for det andet. Efter Skriften kan jo ingen tjene to Herrer uden at holde sig til den ene og foragte den anden eller tjene den ene eller forlade den anden. Dette siger jo "Sydfynske Jærnbane" og alle andre Baner til sine Arbejdere og underordnede Personale. Naar det derimod gælder Folk højere oppe kan han ikke blot tjene 2, men 3 Herrer, altsaa i dette Tilfælde Jernbane, Postvæsen og Folk, som handler med Svin.

Ja, Sydfynske Jernbane og det danske Postvæsen er gaaet et Skridt videre endnu. De to Parter har nemlig faaet følgende Handel: Ved Korinth paa Ringe-Faaborgbanen var før denne blev bygget en Postexpedition, og der har derfor her været særskilt Postexpedient og Stationsforvalter. Ved Anlæget af Ringe-Nyborg-Banen har man af Omhyggelighed for de overordnede Funktionærer lavet den Overenskomst, at Stationsforstanderen i Korinth, som altsaa i Forvejen ikke var Postmand, med et Spring er bleven Postexpedient imod at Postexpedienten i Ørbæk, som slet ikke var Jernbanemand, med et Spring er bleven Stationsforvalter.

Vi misunder paa ingen Maade Sydfynske Jernbanes Stationsforvaltere noget, men naar man har en saadan Omhyggelighed for de overordnede, hvorfor da ikke vise nogen Omhyggelighed for Arbejderne. Men der kender man kun dette, at faa saa meget Arbejde som mulig for en billig Pris, og som skærende Modsætninger til Stationsforvalternes hyggelige Lejligheder staar de 16 smaa Vogterhuse paa 1 Stue, Sovekammer, et lille Køkken og Spisekammer, hvorunder en Kælder, som kun kan rumme et Fad Grød og 2 Flasker Øl. Der findes hverken Vaskehus eller Opbevaringsted til 1 Øltønde. Alle disse fattige Familier maa nu bygge for at kunne være i Huset.

Som modsætning til Stationsforvalternes 3 Embeder kan anføres at Jernbanearbejderne maa arbejde paa Banen hver Dag fra 6 til 6, og 6 Dage hver Uge enten det er hellig Dag eller ikke, og Konen passe Led baade Nat og Dag, enten det er Storm eller Solskin og enten Børnene er raske eller syge - alt for 1 Kr. 80 pr. Dag og Hus! og som den mest skærende Modsætning i den Omhu, der vises, staar endvidere den uomstødelige Kendsgærning, at ved Anlæget af denne Bane, blev Banens faste Arbejdere beordret til at arbejde paa Jordarbejde sammen med de løse Folk, men medens disse fik 27 Øre i Timen, fik de faste Folk en lang Tid kun 180 Øre for 10 Timer, altsaa 18 Øre i Timen. Men den skønneste Blomst af Hensynsløshed blev fremstillet i de sidste Par Maaneder før Banens Aabning. Da fik nemlig endel faste Folk Ordre til stadig at arbejde ved Grusning, og som Exempel paa, hvilken Arbejdstid man da bød disse Folk, kan tjene følgende: 

En Mand, der har Hus i nærheden af Lindved, altsaa meget nærmere Odense end Ringe, maatte staa op Kl. 3 a 3¼ hver Morgen for at naa Ringe før Toget afgik derfra til Grusning Kl. 5½. Derpaa arbejde ved Grusningen hele Dagen indtil han kom til Ringe Station Kl. 8½ a 9 Aften. Derpaa kørte han med Trolje og kom til sit Hjem Kl. 10 a 10½. Efter saa at have faaet noget (varm?) Mad - han havde jo hele Dagen levet ved tør Kost - bliver Klokken 11 a 12. Saa 3 a 4 Timers Søvn for atter at begynde næste Dag. Saaledes gik de søgne Dage for en saadan Trællende Arbejder. Om Søndagen arbejdedes 8-10 Timer. Man maa rigtignok spørge, hvornaar en saadan Mand skal kunne hvile sig. Familieliv er der slet ikke Tale om.

Alle Banens faste Folk har jo hidtid være Højremænd, og man maa desværre beklage, at det er saa dyrt og drøjt for dem. Men de vil forhaabenlig en Gang lære ligesom andre Arbejdere, hvor deres naturlige Plads er, og de vil erkende, at Højre kun byder dem Trællekaar <<

Til banens åbning blev også anskaffet personvogne. Her ses RNB A 9. En af de kostbareste personvogne bygget til danske privatbaner. Sidegangens vægge var beklædt med presset læder, linoleum på alle gulve, slebne spejlglasruder og smukke tapeter mm. Vognen havde to 1. klasses kupeer med 12 pladser og fire 2. klasses kupeer med 32 pladser samt et toilet i midten af vognen. Vognens længde var 16 m og vejede 22 tons. Blev bygget af Scandia og kostede 23.000 kr. Udrangeret 1958 efter flere ombygninger i tidens løb (Foto: Scandia, Randers 1897)

Til brug for 3. klasse anskaffedes RNB C 69, der ses på billedet, samt to tilsvarende vogne C 70 og C 71. Selv om denne vogntype var mere moderne end de gamle kupévogne, var sidstnævnte mere robuste og fik en længere levetid. Der blev leveret yderligere tre stk. i 1899, men blev aldrig så populær hos de rejsende som de senere sidegangsvogne. Den havde to kupeer med 48 pladser men intet toilet. Vognen var 10,43 m lang og vejede 11,1 tons. Alle seks vogne blev udrangeret i 1933 (Foto: Scandia, Randers 1897)

Ved RNB's åbning 1. sep. 1897 bestod materiellet af:
2 stk. lokomotiver: RNB 12-13 Chemnitz 1896 udrangerede 1933
1 stk. 1. og 2. kl. personvogn: RNB A9 Scandia 1897 udrangeret 1958
3 stk. 3. kl. personvogne: RNB C 69-71 Scandia 1897 udrangerede 1933
1 stk. post- og personvogn: RNB D 105 Scandia 1898 udrangeret 1954
2 stk. rejsegodsvogne: RNB Ea 107-108 Scandia 1897 udrangerede 1949
10 stk. lukkede godsvogne: RNB Q 341-350 Scandia 1896-97 udrangerede 1949-1959
10 stk. åbne godsvogne: RNB P 315-324 Zypen 1896 udrangerede 1949-1962