Forrige Næste

Km 5,0 fra Nyborg
Km 21,4 fra Ringe

 

Klik-bart kort med banens forløb fra Ringe til Nyborg. Ved at klikke på et stationsskilt springes direkte til lokaliteten, hvis du ikke ønsker at se hele artiklen 

 

Lamdrup vist på ældre kort (1:20.000)


Ved Ladegårdsåen var der ret store jordarbejder, men snart blev terrænet fladt og banen derfor vandret de næste par km indtil Lamdrup station 5 km fra Nyborg. Stationen lå ved en kort stikvej fra Nyborg-Ellinge-Odense landevejen. Fra egnens side havde man været meget interesseret i at få stationen længere væk fra Nyborg og dermed nærmere kirkebyen Kullerup. Dette kunne ikke lade sig gøre på grund af det vanskelige terræn. Der var en del utilfredshed hermed, således skrev Nyborg Avis: ”Den mand, der kommer til at bestyre Lamdrup Station, vil faa magelige Dage”. Avisen fik ret, for stationen var hele banens levetid den mindst indtægtsgivende. Stationsbygningen var af banens mindste type med en længe langs med sporet med ventesal og kontor, og en længe vinkelret herpå med stationsforstanderens lejlighed. Desuden fandtes et par loftsværelser. Stationen var ligesom alle øvrige bygninger på banen bygget af gule mursten med skifertag. Spornettet bestod af et 250 m langt omløbsspor, og vest for stationen var et læssespor med to blindspor. Samtlige sporskifter i hovedsporet var centrallåst, og ved hver ende af stationen var en énvinget signalmast i afhængighed af de modgående sporskifter. Som beskæftigelsesarbejde blev grusballasten på strækningen Nyborg-Lamdrup udskiftet med skærveballast i årene 1942-43.  

 

Lamdrup sporplan 1949  

 

Den første stationsforstander i Lamdrup kom fra Svendborg og hed Hans Petersen (stationsforstander 1897-1917). Hans Petersen var født 1847 i Vissenbjerg og må være fratrådt, da han fyldte 70 år. Efter ham fulgte seks andre (Uddrag af folketællingen 1906)

 

Det stod i avisen for 109 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 9. jul. 1916

>> 40 Aars Jubilæum

Stationsforst. Petersen, Lamdrup.


Imorgen kan Stationsforstander H. Petersen, Lamdrup, fejre 40-Aarsdagen for sin Indtræden i "Sydfyenske Jernbaneselskab"'s Tjeneste.

Stationsforst. Petersen er født den 11. Febr. 1847 i Vissenbjerg Sogn og tjente først endel Aar hos forskellige Landmænd der i Omegenen. Da Odense-Svendborgbanen blev bygget, var han med ved Anlægsarbejdet, og da denne Bane blev åbnet i Juli 1877 (Banen blev rettelig åbnet 1876), blev Petersen Banearbejder og Vogter i Kirkeby. Nogle Aar senere blev han Portør i Ringe, hvorfra han i Slutningen af Firserne blev forflyttet til Svendborg. Her arbejdede han som Pakhusoverportør, til Ringe-Nyborg-banen blev aabnet, paa hvilket Tidspunkt han blev ansat som Forstander paa Lamdrup Station.

Petersen, der er et udpræget Pligtmenneske, har i denne lange Tjenestetid stedse kunnet glæde sig ved sine Foresattes fulde Tilfredshed, hvad hans ret sjældne Karriere fra Banearbejder til Stationsforstander tydeligt viser, ligesom han ogsaa altid har staaet i det bedste Forhold til det Publikum, han er kommet i Berøring med.

Ligesom Stationsforst. Petersen er af den gode gamle Skole med Hensyn til Arbejde og Pligt, har han i politisk Henseende altid været en trofast Støtte for den konservative Sag <<

 

Lamdrup station beliggende Nyhavevej 1 Vindinge set fra luften 1954 


Lamdrup Station med beboerne på perronen. Yderst til højre stationsforstander H. Petersen. Billedet er senest fra 1917, hvor der kom ny stationsforstander. Petersen var stationsforstander 1897-1917 (Foto: Danmarks Jernbanemuseum) 

 

Lamdrup station 1962 (Foto: L. Viinholt-Nielsen)

 

Efter Lamdrup station førtes Vindinge Å gennem en 6,2 m murbuebro under banen, der på dette sted løb på en høj dæmning. Umiddelbart herefter skar banen Nyborg-Ellinge-Odense landevej. Banen drejede nu mod sydvest og begyndte en lang stigning på 9,1 promille de næste 4,3 km indtil Refsvindinge. Da terrænet var noget uregelmæssigt, måtte banen på denne strækning tage en del sving for at undgå de værste bakker. Alligevel var der på næsten hele strækningen dæmninger og gennemskæringer. Fra banen var her en storslået udsigt over Nyborg Fjord
.

Grustog mod Nyborg holder i spor 2 på Lamdrup station og afventer krydsning med en Mp (Foto: J. Guldbæk Christensen, 1955)  


Her ses lokomotivet tættere på. Det er DSB Df 129 tidligere SNB 29 fra 1910 (Foto: J. Guldbæk Christensen, 1955)  


Mp med iltog fra Nyborg Færge til Fåborg kører gennem Lamdrup station vinteren 1960-61 (Foto: L. Viinholt-Nielsen)  

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Middelfart Venstreblad, den 15. dec. 1896

>> Ringe-Nyborg-Banens Stationer.

I Fredags hejstes Kransen paa Lamdrup Station, om en Ugestid vil den være klar til at tække. Refsvindinge Station er murfærdig <<

,,

Det stod i avisen for 127 år siden:

Jyllandsposten, den 17. aug. 1898

>> Uheld med Togbremsen.

Exprestoget Nyborg-Ringe-Svendborg maatte i Søndags Middags standse ved Lamdrup Station paa Grund af, at Maskinen ikke kunde trække Toget. Aarsagen var i Følge 'Fyns Tidende' den, at Togbremserne havde sluttet sig saa fast til Hjulene, at disse kun ved Haandkraft igjen lod sig løse. Toget fortsatte, efter at Forhindringerne vare fjærnede, med 15 Minutters Forsinkelse <<

 

Som følge af 1. Verdenskrig (1914-1918) og den deraf vanskelige forsyningssituation, gik SFJ over til at fyre med tørv, selv om tørv er noget brandfarligt stads, idet gnister fra lokomotivernes skorstene antændte ild flere steder langs banerne. Samme dag antændtes Langå Savværk ved Rygård station, der blev en af de værste brande som følge af tørvefyringen:

,,

Det stod i avisen for 107 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 4. jul. 1918

>> Toget som Brandstifter.

Ved Middagstid idag opstod der Ild i Boelsmand Peder Rasmussens Ejendom ved Lamdrup Station.

Ejendommen, der er straatækt, ligger lige ved Banen, og det formodes, at Ilden, der hurtigt greb om sig, stammer fra Toget.

Ejendommen nedbrændte til Grunden. Kreaturerne reddedes, ligesom det lykkedes at redde det meste af Indboet <<

,,

Det stod i avisen for 96 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 21. sep. 1929

>> En Bil mod Motortoget.

Imorges er der sket en Paakørsel af Bommene ved den meget vanskelige Jernbaneoverskæring over Nyborg-Faaborg-Banen i Lamdrup.

I Konsulent Højers Bil fra Saaderup kom et Selskab kørende i Retning mod Nyborg ved 8-Tiden, samtidig med at Morgentoget - et Motortog - kom kørende ad Banelinien mod Nyborg. Leddet var lukket, men paa Grund af, at Vejen, der er belagt med Tjæreasfalt, var meget glat, kunde den unge Dame, der førte Bilen, ikke faa denne standset, før den var kørt imod Leddet, som Bilen sprængte.

I det samme kom Motortoget frem over Overkørslen, og Bilen ramte Vognens ene Trinbrædt og slæbtes med et Stykke hen ad Banelinien.

Bilen blev en Del beskadiget, men kunde dog bagefter køre videre, og heldigvis slap Passagererne fra det farlige Sammenstød med den alvorlige Forskrækkelse.

Ogsaa Motortogets Trinbrædt blev noget beskadiget.

Denne Overkørsel er en af de mest usigtbare, der findes, og naar Vejen tilmed er glat, er det nødvendigt, at der udvises den største Forsigtighed <<

,,

Det stod i avisen for 92 år siden:

Langelands Social-Demokrat den 25. feb. 1933

>> Eksplosion i en af Sydfynskes nye Motorvogne.

Betydelig Skade anrettet paa en Vogn i nærheden af Lamdrup.

I Morges er der i Nærheden af Lamdrup Station mellem Ringe og Nyborg sket en Eksplosion i en af Sydfynskes nye Motorvogne. Vognen var paa Vej til Ringe, da der pludselig indtraadte en Eksplosion i det Førerrum, der ikke blev anvendt; Eksplosionen var meget kraftig; alle Vinduerne sprængtes, og Væggen ind til Passagerernes Opholdsrum blev splintret til Pindebrænde, og den forreste Bænk væltede.

Det var en Akkumulator, der eksploderede.

Til alt Held var der ingen Personer til Stede i Førerrummet, ligesom der kun var faa Passagerer i Vognen. Kun én Passager - Fyrbøder Carlo Hansen, Nyborg, der var paa Vej til sit Arbejde paa Fjellerup Savværk - kom til Skade; han kom straks under Lægebehandling.

Straks efter Eksplosionen var indtraadt, gik Vognen i Staa. Passagererne blev i Biler transporteret til deres Bestemmelsessted.

Et Lokomotiv fra Ringe har i Formiddags ført Vognen til Ringe Station, hvor den selvsagt vækker megen Opmærksomhed.

Sydfynske Baner nægter at give Oplysninger om Aarsagen til Eksplosionen <<

,,

Det stod i avisen for 92 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 10. mar. 1933

>> Et Par Uheld for "Sydfyenske".

I Nærheden af Lamdrup Station er der igaar indtruffet et Par Uheld.

Et Motortogs Maskineri gjorde Strejke og maatte sættes ud ved Lamdrup Station, og nær samme Station var der indtruffet et Skinnebrud, som dog hurtigt blev udbedret <<

,,

Det stod i avisen for 71 år siden:

Fyens Stiftstidende, den 18. jan. 1954

>> En farende svend anholdt efter Lamdrup-attentatet.

Men han nægter at have lagt sten og grus paa skinnerne.

I aftes lidt før kl. 18,30 skete der et attentatforsøg mod persontoget Nyborg-Faaborg. Toget afgaar fra Nyborg kl. 18,15, og da det var naaet ca. 1 km nord for Lamdrup Station, bemærkede togføreren, at der laa noget mystisk paa togskinnerne.

Det kunne i mørket se ud til, at det eventuelt var et menneske, der havde kastet sig foran toget, og togets fører slog derfor straks bremserne haardt i. Afstanden var imidlertid for kort, saaledes at toget kørte over stedet. Hurtigst muligt standsede man, og et par mand løb tilbage og saa, at der paa skinnerne var opbygget en kam af sten og grus. Materialet var taget fra ballasten, og det var pakket rundt om skinnerne. Toget fortsatte videre til Lamdrup Station og herfra underrettedes Nyborg H. Fra stationen anmeldte man straks attentatforsøget til kriminalpolitiet i Nyborg. Toget mod Faaborg kørte til Refsvindinge og maatte her krydse et tog fra Faaborg. Personalet i dette tog fik besked, men ogsaa denne gang lykkedes det at køre over stedet, uden at der skete noget.

Politiet rykkede straks ud og foretog forskellige afhøringer og afsøgninger, og man var parat til at lade politihunde deltage i eftersøgningen, men det store apparat blev dog afblæst, idet man hos en landmand fik at vide, at en farende svend havde været inde paa hans gaard, der ligger i nærheden af attentatstedet og bedt om penge til natlogi. Det lykkedes hurtigt politiet at finde manden, og han blev taget med til afhøring i Nyborg. Han nægtede bestemt at have haft noget med attentatet at gøre, og han ville i øvrigt heller ikke indrømme, at han havde været inde for at bede om penge til natlogi. Han blev indsat i arresten og vil i dag blive afhørt <<

 

 

Mellem Lamdrup og Refsvindinge blev der opført fire vogterhuse, nr. 11, 12, 13 og 14. Nummereringen startede fra Ringe, mens banens km-angivelse startede fra Nyborg. Vogterhusene havde allerede mistet deres funktion omkring 1930'erne, hvor bommene blev afløst af automatiske blinklyssignaler.

 

Vogterhus nr. 14 ved skæringen med vejen til Ferritslev. Bemærk indkørselssignalet til Lamdrup. Vogterhuset findes ikke mere. Det forsvandt omkring 1978, hvor det lå i vejen for den nye omfartsvej, Hjulbyvej, i forbindelse med motorvejens forlængelse fra Hjulby til Langeskov (Foto: Sylvest Jensen 1959)

 

Overkørslen ved Svalehøjvej set fra luften mod nord 1936-38. Vogterhus nr. 12, Svalehøjvej 6, ses nord for banen. Vogterhuset blev solgt for 9.200 kr. til Markus Beck Danielsen (tinglyst 26/1-1960) (Foto: Sylvest Jensen)

 

Vogterhus nr. 12 set fra den modsatte side i 1951. Bommene, der ses på forrige billede, er nu erstattet af blinklyssignaler på Svalehøjvej (Foto: Sylvest Jensen)

 

 

Næste stop: REFSVINDINGE


til oversigtskortet