Det stod i avisen for 130 år siden:

Middelfart Venstreblad den 17. dec. 1896

>> Jærnbanen - Militarismen.

I de sidste Dage er foretaget en Besættelse af Svendborg-Nyborg-Banens Stationer, som maaske er undgaaet de flestes Opmærksomhed, men som dog ikke desto mindre fortjener at blive fremdraget for Offentligheden.

At man i sin Tid har udnævnt en General til Direktør for en Landbohøjskole og en Oberst til direktør for et Hospital, hvilket den Gang vakte berettiget Misfornøjelse vidner næppe saa stærkt om den Hensynsløshed, hvormed Militarismen trænger frem over al Fagkundskab, som forannævnte Besættelse af Jærnbanestationer.

Til Stationsbestyrere ved nævnte Jærnbaners 9 Stationer er saaledes udnævnt for de 6 Stationers Vedkommende: 1 Kaptejn, 2 Løjtnanter, 1 Sergent og 1 Gymnastiklærer.

Af disse Udnævnelser synes dog navnlig Kaptejn Kryssing til Nyborg Station at have vakt mest Opmærksomhed, idet denne Station er den betydeligste og mest vellønnede, hvorfor den ogsaa efter sikkert Forlydende er søgt af en Mængde ældre Trafikassistenter ved Statsbanedriften, ja endog af en Stationsforstander, hvoraf flere særdeles anbefalede og veltjente Jærnbanemænd.

Hr. Kaptejnen kan maaske være en særdeles dygtig Militær, men de fleste er dog vistnok enige i, at en Jernbanemand, der i en længere Aarrække har været i denne Stilling, i Følge hele Sagens Natur maa have et ganske andeledes Greb paa at varetage dels Banens Tarv og dels Publikums Interesser, og det kunde være interessant at erfare, med hvilken Motivering, man her har tilsidesat al Fagkundskab paa et Omraade, hvor dog ubetinget praktisk Dygtighed parret med Erfaring spiller den største Rolle baade for Banen og Publikum, og hvor mangen Gang Menneskeliv staar paa Spil.

At det Samarbejde, der nødvendigvis maa finde Sted mellem Statsbanerne og Privatbanerne svækkes ved en saadan Udnævnelse, er en Selvfølge.

Vi kommer dernæst til en anden og mindre graverende Side af Sagen. Der paastaas nemlig, at det er den kgl. Kommissarius, der særlig har udvirket Hr. Kaptejn Kryssings Ansættelse ved Nyborg Station, og bekræfter dette Rygte sig, stilles Sagen jo i et helt nyt Lys.

Den kgl. Kommissarius er jo i dette Tilfælde Repræsentant for Staten, og at denne søger at lægge et Lod i Vægtskaalen ved Besættelsen af de større Poster er særdeles rimeligt af Hensyn til Sikkerheden, men man havde jo imidlertid næppe tænkt sig, at Valget af Stationsbestyrere da gik i den Retning, som her er sket idet man vel nærmest af Staten havde foventet, at der blev lagt særlig Vægt paa Fagkundskab ved Besættelsen af de større Privatbane-Stationer.

Foreløbig synes en anden Mening at gøre sig gældende paa højere Steder, og vi tror derfor, at det vilde glæde de mange Trafikassistenter ved Statsbanerne, som sikkert havde haabet at forøge det for Tiden ved Statsbanerne langsomme Avancement, ved eventuelt at søge Privatbane-Stationer, at erfare, om man fremtidig vil følge den ved Nyborg Stations Besættelse fulgte Fremgangsmaade.

At en afskediget Kaptejn med 2,400 Kr. i Pension om Aaret - betydeligt mere end de fleste Trafikassistenter nogensinde naar - nok ønsker at forøge sine Indtægter ved at søge den Slags Pladser er naturligt, og der er selvfølgelig nok, der ogsaa fremtidig vil benytte sig af den anviste Vej, til Sorg for mange Jærnbanemænd, af hvilke flere sidder i smaa kaar og haaber paa bedre Tider <<

Den omtalte kaptajn var stationsforstander på Nyborg Lokalstation fra den 1/4-1897 til 1/7-1902, hvor han afgik ved døden 56 år gammel

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Svendborg Avis, den 8. feb. 1897

>> Nr. 1. 

Det første Lokomotiv til Svendborg-Nyborg-Banen er i Dag kommen hertil fra Tyskland. Bag paa Tænderen er der malet et stort Nr. 1 og paa Siden bærer den sorte Hest det mere symbolske Navn "Tiselholt" <<

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Svendborg Avis den 8. apr. 1897

>> Svendborg-Nyborg Jernbane. 

Det forbydes alle og enhver, som ikke hører til Svendborg-Nyborg Banens Personale eller arbejde ved Banens Anlæg, at færdes paa Banen eller passere samme udenfor de til Overkørsler eller Overgange bestemte Steder.

Overtrædelse af dette Forbud vil paadrage vedkommende Strafansvar.

Driftsbestyreren <<

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Svendborg Avis den 20. apr. 1897

>> Nr. 2. 

Til Svendborg-Nyborgbanen er det andet Lokomotiv ankommen i Paasken, mrkt. "S.N.B. Nr. 2" og - om man saa maa sige - lydende Navnet "Ørkildhus". Omkring Skorstenen bærer det et Baand, malet som et Genferkors. En lignende Ring medbragte det til det første Lokomotiv, der ikke tidligere var prydet paa denne Maade <<

Her ses omtalte lokomotiv omkring 1920. På førerhusets side ses en navneplade med inskriptionen "Ørkildhus" (Fotograf ukendt)

Til banens åbning i 1897 blev indkøbt fire lokomotiver fra Arnold Jung's Lokomotivfabrik i Tyskland. De tekniske data var: 2 sæt drivhjul, diameter 1400 mm, cylinderdiameter 380 mm, slaglængde 550 mm, damptryk 10 kg pr. cm². Lokomotivets tjenestefærdige vægt var 27 t, tender 17,6 t, 2,5 t kul og 6 m³ vand. Længde: 12,83 m. Lokomotivet på billedet havde betegnelsen SNB 3 og var navngivet "Nyborg". De andre lokomotiver hed "Tiselholt" (SNB 1), "Ørkildhus" (SNB 2) og "Svendborg" (SNB 4). I 1902 ændredes lokomotivernes numre til 19-22, der bibeholdtes til DSB overtagelsen i 1949. I DSB-tiden hed lokomotivet AF 121. Udrangeret 1954. Billedet er taget på Nyborg Lokalstation år 1897 (Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Svendborg Avis den 26. apr. 1897

>> Paa Bygningerne paa Svendborg-Nyborg-Banen arbejdes stadig med stor Kraft. Stationsbygningen i Nyborg er udvendig færdig, men noget Arbejde er dog tilbage ved Varehuset m.m. Efter sikkert Forlydende vil Banen først blive aabnet for Trafikken midt i Maj Maaned <<

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Svendborg Avis den 1. maj 1897

>> Svendborg-Nyborg-Banen.

I disse Dage er her ankommen 2 3dje Klasses Personvogne. Vognene er indrettede med Midtergang <<

Den snart færdige bane blev også fulgt med interesse af en københavnsk avis, der deltog i en prøvekørsel inden den ordinære indvielse og bragte nedenstående omtale:

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Dannebrog den 15. maj 1897

>> Svendborg-Nyborgbanen.

Med Dræsine og paa Lokomotiv over Banen før Indvielsen.

Vi sidder og aser - fem Mand - for at slippe opad den 1:100 Stigning, den ny Svendborg-Nyborg-bane begynder med, strax man kommer udenfor Nyborg op gjennem en stor Gjennemskæring.

Bagest paa Dræsinen sidder to Mænd, der slider af et godt Hjærte med baade Arme og Ben - frem og tilbage, frem og tilbage i en Køraus - naar Benene gaar frem, gaar Armene tilbage; Sveden perler Mændene paa Panden.

Det kan vi tre foran ikke se roligt paa; det er dog os, Mændene dér bagved slider for at faa halet opad Skraaningen, og Motion vil være god; thi selv om det er højt Solskin, og Foraarets Mildhed allerede er i Luften, er det dog koldt at bane Vej gjennem Luften med sit eget Korpus, som vi sidder her paa Dræsinen med front lige mod Banelinjen.

Derfor lister vi alle tre lidt efter lidt den ene Arm ind bag ved Sidemandens - først den nye Banes Driftsbestyrer og Anlægger, Ingeniør Ammentorp, dernæst en Kollega af ham, som er i Færd med Anlægget af en særdeles mærkelig og overordentlig naturskjøn Bane fra Horsens, og endelig jeg, som Hr. Ammentorp havde inviteret over at se paa sin Bane, da vi forleden tilfældigt traf sammen hos Wivel.

Driftsbestyreren, den store, stærke Mand med det prægtige Ansigt, tager et drabeligt Tag; Dræsinen ruller lidt raskere, og endnu lidt sættes Farten op, da vi, hans Gjæster, tager fat med. Hele Avditoriet sidder nu og vrikker frem og tilbage - frem og tilbage ganske som Avtomater eller Leddedukker. Før vi kommer Stigningen op, og det derfra gaar ned mod Vindinge Aa med samme Fald som fra Nyborg opefter, bliver der imidlertid ikke ret Fart paa Kjøretøjet, men da bliver den ogsaa til Gjengæld rent iltogslignende, og rigelig Erstatning for udstaaet Slid faar vi den henrivende Udsigt, man nyder heroppe fra Højden ned over Ellen Marsvins gamle ærværdige, minderige Slot, Holckenhavn, og gjennem Fjorden, der bærer Herresædets Navn, langt ud over Storebælt.

Her er grønne Marker, blaat Vand og blaa Himmel, og det gamle, røde Slot mellem gulgrønne Træer - dansk, rigtig udpræget, typisk dansk Landskab af den allersmukkeste Slags.

Vi rutscher ned over Vindinge Aa, som udmunder i Holckenhavn Fjord. Paa vor højre Side ser vi Vindinge Kirke, som ligger saa smaat deroppe paa Højden, og paa den anden Side Kirken den nye Ringe-Nyborgbane, som er under Bygning. Over en mægtig Dæmning, i en stor Kurve kommer vi forbi Bønkel Holdeplads, og umiddelbart derefter ind i Kogsbølle Bakker og forbi Kogsbølle By.

Man bliver forbavset i høj Grad ved at finde et saa stærkt kuperet Terræn her ovre paa Fyns Land - "Boghvedelandet" - som man i Almindelighed tænker sig tallerkenfladt. Og jo længere vi kommer frem, jo mere stiger min Forbavselse. Mange Egne, hvorigjennem Banen gaar, er nok saa bakkede som Jyllands Østkyst. Smaa-aaer i dybe Sænkninger, mægtige Bakker og lave Sumpe har gjort Anlægget af denne Bane gjennem Fyns østlige og sydøstlige Del til et af de kostbareste i Landet, men ogsaa tillige til et af de skjønneste.

Medens vi alle fem sidder med Hænderne i Skjødet og lader Dræsinen snurre ned ad en Skraaning gjennem Krat med den mest bedaarende skjønne Skovbund - af Grønt og Anemoner og Ranunkler - giver jeg min Forbavselse Luft for Driftsbestyreren, og han meddeler mig, at hele Banens Anlæg har kostet ca. 2,100,000 Kr., og at den godt og vel 5 Mil lange Bane saaledes er en af de dyreste i Danmark. Siden den østjydske Bane blev bygget, har ikke saa meget Jord maattet flyttes pr. Banemil som her ved denne Bane. Ganske overordentlige Vanskeligheder har her været at slaas med; saaledes findes der baade i Nærheden af Nyborg og ved Svendborg Gjennemskjæringer, som søger deres Lige i Danmark, og de mægtige Dæmninger, som har maattet anlægges, er ofte paa den sumpige Bund og ved stærke Regnskyl faldne sammen.

Flere Steder ser jeg Skrænternes Sider - den gule, fede Lerjord - gledet ned som Grød, der er størknet i lange, sejge Strimler paa Vejen ned mod Dybet, enkelte Steder er hele Sider blevne borte i en rivende Bæk eller Aa. Arbejderne er i Færd med at udbedre Dæmningerne, som nu endelig ligger fast, men da ogsaa til Gjengjæld faste som Mure.

Men har det kostet Arbejde, Tid og mange Penge af faa denne Bane frem, saa er det - som sagt - ogsaa en af de mest naturskjønne her i Landet, og Egnen, den gaar igjennem, er en af de tættest befolkede; fraregnet Kystbanestrækningen er der 1000 Indbyggere flere pr. Banemil end ved nogen anden Bane.

Medens vi snurrer forbi den mærkelige Sludegaard med Lade, Stalde og Gaard i én eneste mægtig Bygning, og Slude Holdeplads, fortæller Ingeniør Ammentorp mig, at Entreprenørerne Hoffmann & Gunnerson har overtaget Anlæggelsen af to Dele af Banen nærmest Svendborg, og Entreprenørerne Glud, Werner & Winkel, Johansen & Madsen Resten; Arkitekt Wenck har givet Tegninger til Stationsbygningerne, som er opførte af Haandværkere langs Banelinjen.

Fire større Stationer: Øksendrup, Hesselager, Gudme og Vejstrup, fire mindre Stationer: Frørup, Rygaard, Oure og Skaarup, og tre Holdepladser: Bønkel, Slude og Holmdrup ligger ved Banen.

Banen er en Privatbane med følgende Koncessionshavere, der har lagt et stort og energisk Arbejde ind paa at bringe den frem: Jægermester Jørgensen, Tiselholt, Amtsraadsmedlem, Forpagter H.P. Nielsen, Oure, Landstingsmand, Kaptajn Sørensen, Nyborg, Forpagter P. Rasmussen, Brændeskovgaard og Sagfører Knudsen, Svendborg.

Banelinjen er indhegnet men ubevogtet; imidlertid er Andragende om Bevogtning hos Ministeriet, og man forventer inden ret længe at faa Tilladelse til at sætte Led for offentlige Overkjørsler og anlægge Vogterhuse.

Vi bliver meget ublidt afbrudte i det Interview, som jeg benytter Lejligheden, medens det gaar let ned ad Skraaningen, til at foretage af Banens Bygmester. I en Grusdynge, som er anbragt midt i Sporet, sidder vi pludselig fast. Vi tre Formænd ryger paa Næsen frem efter, medens de to Mænd kun ved at stemme Arme og Ben mod Dræsinen undgaar at komme bag efter.

Ved Tangaa, midt paa en mægtig Dæmning, som Arbejderne er ved at udbedre, møder vi et Arbejdstog. Jeg gaar fra Dræsinen og faar Plads paa et gammelt, veltjent Lokomotiv, som hedder "Thy"; et hæsblæsende, skrumplende, gammelt Uhyre, der er faret rundt i Guderne maa vide hvor mange Aar fra den ene Ende af Danmark til den anden for at hjælpe til med at anlægge Jærnbaner.

Heldigvis er der kun et Par Minutters kjørsel til Øksendrup Station, hvor vi atter skifter Befordring, idet vi skal gjøre Turen her fra til Svendborg paa et af Banens nye store Lokomotiver, som til Ære for Formanden for Koncessionshaverne bærre Navnet "Tiselholt".

Gjennem et skovklædt, frodigt, henrivende smukt Landskab gaar nu Banelinjen forbi Herregaardene Anhof og Glorup.

Ved Rygaard Station stopper vi op for at bese en af de smaa nette Stationsbygninger, der er bygget i gammeldansk Stil. Der findes ingen høj Perron foran Bygningen, da Personvognene paa Jærnbanen vil blive Gjennemgangsvogne, udgaaet fra "Skandia". For den ene Ende af Bygningen findes der en kjøn lille Altan.

Stationsforstanderen er ved at flytte ind, og han viser os med Stolthed rundt i sit nye, lille Hjem, hvor alt Indbo endnu staar Hulter til Bulter.

Atter stiger vi op paa Lokomotivet, og det gaar nu uden videre Afbrydelse til Svendborg. Vi kommer forbi Hesselager Station, om hvilken der ikke er andet mærkeligt at sige, end at enhver, som fra sin Skoletid kan erindre, der er noget, som hedder Hesselagerstenen, kan have Lyst til at at stige af her. Over store Dæmninger og Broer over Stokkebæk og gjennem et Par Gjennemskæringer kommer man til Gudme Station. Fra nu af lige til Svendborg har man en glimrende Udsigt over Storebælt med Langeland i Baggrunden. Store Herregaarde, Mullerup og Broholm, udstrakte Skove, venlige Landsbyer og den frodigste Agerjord er Særkjendet for denne Del af Fyn.

Men allerprægtigst bliver dog Udsigten, der aabner sig fra Holmdrup; et mere bedaarende, skjønt dansk Landskab skal man søge længe. Thurø ligger bag Skaarupsund som i Fugleperspektiv. Taasinge - denne vidunderlige skjønne, grønne Ø i det blaa Vand - kan man se langt ind over, borte over Lunkebugten fortoner Langeland sig saa langt, at den omspænder hele Horisonten; Svendborgsund, dette smilende, hyggelige, hjærtegribende, venlige lille Sund, der bugter sig, saa der hvert Øjeblik, naar man sejler derpaa, aabnes nye Udsigter, ligger himmelblaat mellem de grønne Øer og med hvide Sejlere spredte over Vandet.

Der er Poesi i dette Landskab, der er en egen Ynde, som er Svendborgs Rigdom.

For Byen - som vi ruller ind til forbi Christiansminde ned gjennem den mægtige Gjennemskæring, som det har kostet halve Aars Arbejde at komme igjennem, - den lever først rigtigt op, naar Foraaret kommer, og alting grønnes, og Vandet bliver blaat, og Himlen med smaa fine hvide Skyer og Lunhed kommer i Luften.

Da kommer de Mennesker, som i den graa Vinters Løb var ved at forsumpe i Balfalders og Middagsgilder, ud i den friske Luft, og de lever op bliver Storstadsmennesker, fordi Turiststrømmen, som kommer fra Søen og fra Landet, sætter Liv i Gemyterne og smitter med sin Friskhed.

Og til Fremhjælpning af denne Turiststrøm, vil Svendborg-Nyborg-banen, som saaledes i denne Maaned, blive i høj Grad medvirkende <<

Artiklen indeholdt desværre intet billede af dræsinen, men på ovenstående foto ses en af Sydfyenske Jernbaners dræsiner ved Hjallese Station i 1886, og ud fra beskrivelsen kunne det godt være den samme eller en tilsvarende, der blev benyttet til første del af turen (Foto: Dalum-Hjallese Lokalarkiv)

Og her ses entreprenørlokomotivet "Thy", som stod for transporten fra Tangå til Øksendrup og herefter med et af banens nye lokomotiver "Tiselholt" til Svendborg. Billedet af "Thy" er fra o. 1908 i Vassingerød. Lokomotivet var normalsporet og blev bygget af Andrew Barclay Sons & Co i Skotland anno 1874 (byggenr. 213), så det var ganske rigtigt, som beskrevet i artiklen, et bedaget lokomotiv. Efter SNB blev det benyttet til bygningen af Slagelse-Værslev Jernbane og så sent som i 1913 til anlægsarbejder i Sverige (Foto: Jernbanen.dk)

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Randers Amtsavis den 22. maj 1897

>> Scandia.
Til Svendborg-Nyborg Jernbane leveres i disse Dage fra Fabriken "Scandia" i Randers:
1 Stk. Truck-Personvogne med 8 Kupéer, 1 I., 3 II., 4 III. Klasses samt Klosetter saavel til I. som til II. Klasse.
1 2-akslet do. med 3 Stk. II. og 1 Stk. I. Kl. Kupéer.
2 2-akslet do. med 1 Stk. I., 1 Stk. II. og 3 Stk. III. Klasses Kupéer.
4 4-akslet do. med 5 Stk. III. Klasses Kupéer.
2 Postvogne, 2 Bagagevogne, 9 lukkede Godsvogne, 11 aabne Godsvogne
Personvognene er indrettede med Sidegang, hvorfra man gaar ind i Kupéerne, saaledes at Passagererne under Kørslen kunne promenere frem og tilbage, ligesom ogsaa Konduktøren er fri for at balancere udenfor Vognene som ved de almindelige Kupévogne. Fra Sidegangen er der i hver Ende af Vognene Udgang til Perroner, der aflukkes med Laager ved Siderne og midt for Enden af Vognen er forbundne med den næste Vogn ved en Overgangsflap. Ligeledes er Vognene forsynede med en ventileret Overbygning (Lyskasse), der gør Kupéerne høje, lyse og luftige. Vognene gør, som alle "Scandia"'s Vogne, et elegant og solidt Indtryk <<

Her ses den i artiklen førstnævne personvogn i Randers 1897. Den blev først litreret Bg 15 og fra 1902 SNB B 24. Vognen vejede 22 tons og var 17,4 m lang. Den havde otte kupéer med 70 pladser fordelt på tre klasser samt to toiletter (Foto: Scandia)

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Svendborg Avis den 26. maj 1897

>> Svendborg-Nyborg-Banens Indvielse er udsat. I stedet for den 28. Maj antages Indvielsen at ske den 1. Juni <<

Her ses indvielsestoget flot pyntet på vej op gennem den store udgravning mod Christiansminde. Toget afgik fra Svendborg den 1. juni 1897 kl. 09.45. Forrest ses lokomotiv nr. 1 "Tiselholt" og bagefter nr. 2 "Ørkildhus" (Fotograf ukendt)

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Fyens Stiftstidende den 1. jun. 1897

>> Nyborg den 1ste Juni (Fra vor Meddeler). I Anledning af Nyborg-Svendborg-Banens Aabning idag ere alle offentlige og en Mængde private Bygninger samt Havnen flagsmykkede, ligesom den nye Station er smukt pyntet med Guirlander og Flag. Festtoget ankom fra Svendborg Kl. 11½, forspændt med 2 Maskiner. Hele Toget var pyntet med Grønt og Flag. Kl. 1 er der Frokost paa Postgaarden for Deltagerne; Kl. 2½ afgaaer Toget Borgerforeningen.

- Ritz. Bur. meddeler: Med Toget fra Svendborg Kl. 9¾ Form. den 1ste Juni aabnedes Svendborg-Nyborg-Banen for Befordring af Personer og Gods med følgende Stationer: Svendborg, Skaarup, Vejstrup, Oure, Gudme, Hesselager, Rygaard, Oxendrup, Frørup og Nyborg og Holdepladserne Holmdrup, Slude og Bønkel.

Afrejsen fra Svendborg foregik Kl. 9¾ i et med Flag, Guirlander og Blomstersmykket Tog, der førte Deltagerne til Nyborg, hvor der paa Hotel "Postgaarden" indtoges en Frokost.

Blandt de c. 130 Deltagere bemærkedes kgl. Kommissarius, Kammerherre Tobiesen, Overingeniør Ernst, Svendborg Amtsraad in pleno, Nyborg, Svendborg og Rudkjøbing Byraad, Folkethingsmand Jensen (Toustrup), Oberst Holbøll m. Fl.

Formanden for Koncessionshaverne, Jægermester Jørgensen, Tidselholt, gav en kort Fremstilling af Svendborg-Nyborg-Banens Forhistorie, der tog sin Begyndelse paa et Møde i Oure i 1882.

Kammerherre Tobiesen erklærede derefter paa Indenrigsministeriets Vegne Banen officielt aabnet og udbragte et Leve for det nye Baneanlæg. Kl. c. 3 kjørte Festdeltagerne tilbage til Svendborg, hvor der Kl. 6 indtoges en Middag <<

Hotel Postgaarden, der omtales i artiklen, lå mellem Kongegade og Mellemgade over for kirken. Blev nedrevet i 1930'erne i forbindelse med et gadegennembrud, der skulle give bedre plads til den stigende biltrafik til og fra havnen. Det var før Halsskov-Knudshoved forbindelsen

Postkortbillede fra o. 1905. Til venstre ses noget af Hotel Postgaarden i Nyborg

Der var dog ikke udelt begejstring over den nye bane, hvilket bl.a. kom til udtryk i Fyens Stiftstidendes læserbrev-rubrik "Stemmer fra Publikum":

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Fyens Stiftstidende den 16. sep. 1897

>> Svendborg-Nyborg Banen.

Der knyttes overhovedet gjennem almindelige Bekjendtgørelser kun ringe Forbindelse mellem Publikum og Banens Ledelse paa denne Bane. Det er vel nærmest kun rygtevis bekjendt, at der nu er et Forbindelsesspor mellem Statsbanen i Nyborg og Svendborg-Nyborg Banegaarden. Rejsende kunne altsaa med deres Rejsebagage befordres fra Banegaard til Banegaard, og man faaer da vist uvilkaarligt den Tanke, at dette sker ved alle Tog og ingen enkelte Tog ere udelukkede.
Rejsende fra Odense eller fra de forskjellige fyenske Statsbanestationer blive imidlertid tidt ubehageligt skuffede, thi Trafikledelsens Visdom har nemlig bestemt, at ved det første Morgentogs Afgang fra Nyborg om Morgenen Kl. 6,45 kan Svendborgtoget hverken afhente Rejsende eller deres Gods fra Statsbanegaarden.
Det hænder altsaa saaledes, at man om Morgenen med Toget Kl. 6,14 kommer til Nyborg Station, sætter sig ind i Ventesalen i god Tro til, at Svendborg-toget afhenter os. Men hvad skeer? - det udebliver. Kan man ved et heldigt Tilfælde i god Tid blive underrettet om, at her gjelder det: "Hjelp Dig selv min Søn!" - ja, da kan de, der have gode Ben og stærke Lemmer til at medføre den nødvendige Bagage, maaske naa at komme med første Tog ad Svendborg til. Men hvorledes gaaer det saa for dem, der ere mødte med betydelig Bagage, med maaske mindre Børn eller gamle Folk, invalide Fodgængere? Saadanne maa enten hermed afslutte deres Rejse eller vente til næste Tog Kl. 12,25; men da dette er et Iltog, maa de, som agte sig til de ikke anløbne Mellemstationer, vente til Aftentoget Kl. 6,15. Ikke sandt, - det er mindre behagelige Udsigter for et rejsende Publikum, der agter sig paa den konkurrende Svendborgbane!
Sagen er ubehagelig - thi hvis Svendborgtogets Personale mulig ikke kan udholde denne kolde Udkjørsel til Statsbanen i Morgenluften, saa vil en Anke til Trafikledelsen hverken vente nogen velvillig Modtagelse eller nogen Afhjelp, og denne sidste vil i alle Tilfælde vente længe paa sig.
Derfor tillader jeg mig at give Anken et offentligt Præg og henstiller den som en Advarsel for det rejsende Publikum: "Om Morgenen afhenter Svendborg-Nyborg Trafikken hverken Rejsende eller Gods fra Statsbanen i Nyborg" <<

Annonce i Svendborg Avis den 1. nov. 1897. Der blev ikke ansat telegrafister på stationerne. Derimod blev telegramteksten læst op i telefonen, der var ved at blive udbredt sidst i 1800-tallet. Den 5. marts 1884 åbnede Odense Telefon-Selskab som det første fynske selskab, og snart fulgte andre fynske byer efter

,,

Det stod i avisen for 129 år siden:

Randers Amtsavis den 25. okt. 1897

>> Scandia.

Til Til Svendborg-Nyborg Jernbane afsendte Fabriken Scandia i Lørdags 2 nye Vogne, indrettede til Postbureau, i Midten et Pakrum til Postvæsenet, og endvidere en 3die Kl. Kupee i hver Vogn. De havde begge Platform ved Enderne og Forbindelsesbro fra Vogn til Vogn <<

På billedet ses en af de to omtalte postvogne. Det er SNB D 52 kort før udrangeringen i 1953. Vognen var stort set uændret siden leverancen i 1897, selv om den havde kørt uafbrudt på banen lige siden. Fra 1902 litreret D 92 og senest DSB Dmp 5562. Den var indrettet med kontor og pakrum. I den modsatte ende var der en kupé med 9 siddepladser. Der var indgang til kupéen fra endeperronen. Postrummet var udstyret med en kakkelovn. Passagerkupéen opvarmedes med damprør, som lå under sæderne (Fotograf ukendt)

,,

Det stod i avisen for 128 år siden:

Svendborg Avis den 13. aug. 1898

>> Nye Personvogne.

Til Brug paa Svendborg-Nyborg-Banen er ankommen 2 ny 3die Klasses Personvogne fra Fabrikken "Scandia" i Randers. I disse Vogne forefindes - i Modsætning til de andre 3die Klasses Vogne - Klosetrum <<

Her ses en af de nyanskaffede personvogne som omtalt i avisen. Vognene blev først litreret C 25 og C 26 senere Cb 45 og Cb 46. Det er sidstnævnte, der ses på billedet. Vognen var 10 m lang og vejede 10,8 tons med 50 tredjeklasses pladser. Var forsynet med sidegang og acetylénlamper samt dampvarme (Fotograf ukendt)

,,

Det stod i avisen for 113 år siden:

Bornholms Tidende den 26. aug. 1913

Red. A. Karstensen.

>> De aabne Baner. Livsfarlig Kørsel - Et Varsko.

Redaktør Asger Karstensen, hvis to Sønner var ved at blive overkørt af et Tog ved Svendborg i Sommer, har i 'National Tidende' skrevet en Artikel, hvori han kraftigt henleder Opmærksomheden paa de aabne og ubevogtede Baner, d.v.s. de Baner, hvis Overgange ikke er forsynede med Led, Vogtere eller andre Sikkerhedsforanstaltninger. Dette gælder saa godt som alle vore Privatbaner, men særlig galt er det efter Hr. Karstensens Mening paa de sydfynske, hvor der hver Dag kan ske store Ulykker, fordi de vejfarende mange Steder ikke kan se Togene, før de har dem over sig.

Særlig grelt er følgende Forhold, som Hr. Karstensen opfordrer Trafikministeren til at bringe ud af Verden ved et Forbud:

Paa den ubevogtede Jernbanelinje Svendborg-Nyborg kører der hver Nat et Eksprestog fra Nyborg til Svendborg, der ordinært kun holder ved én af Mellemstationerne. Sikkerhedstjenesten ved alle Stationerne (paa to nær) udføres for dette Nattogs Vedkommende af en saakaldt Ekstramand, der ingen Uddannelse har. Han er en tilfældig Person, en Murerhaandlanger, en Skomager, eller hvad han nu kan være. Indkørslen paa flere af Stationerne er saa primitiv, at Lokomotivførerne ofte ikke kan se Signaleringen - om der er fri Bane eller Toget skal standse - før det faktisk er for sent!

Jeg beder Offentligheden - og Trafikministeren - betænke, hvad det vil sige, at et Tog med en saadan Stationsbetjening kører ind over Landevejsnettet paa en tæt befolket Egn og gennem Stationerne (med Hurtigtogsfart). Der findes ingen lysende Advarsel ved Vejoverskæringerne, der henligger ganske aabne og, som foran anført, i Omgivelser, der for den Vejfarende godt skjuler selve Banelinien. Hvad en saadan Natkørsel betyder af Fare, kan sikkert alle forestille sig uden synderligt Besvær. Det maa betegnes som en utilladelig Letsindighed, at Direktionen for Sydfynske Jernbaneselskab har sat dette Eksprestog i Gang paa denne ubevogtede Linje i Stedet for at lade det passere Selskabets bevogtede Linje: Nyborg-Ringe-Svendborg <<

,,

Det stod i avisen for 100 år siden:

Fyens Stiftstidende den 19. jul. 1926

>> Svendborg-Nyborgbanen indsatte i Lørdags den bebudede Motorvogn i regelmæssig Drift, 2 Gange daglig i hver Retning. Vognen har 76 Siddepladser, alle med polstrede Sæder, og betjenes af 2 Mand. Paa den første Fart fra Svendborg og tilbage igen var Driftbestyrer Stensballe og Trafikinspektør Rasmussen Passagerer. Saavel Passagererne som Banepersonalet betegner Vognen som fortrinlig og smuk ser den ud.

Igaar var Trafikken saa stor, at der maatte Bivogn spændes til <<

Som beskrevet i ovenstående avisartikel kom den første motorvogn i drift på banen i 1926 som MB 1. Den havde en 6 cyl. benzinmotor med mekanisk gear. Moderniseret efter DSB's overtagelse i 1949 med bl.a. dieselmotor og omlitreret til MBF 481. På billedet ses motorvognen som RHJ M 3 i Randers 1969. Blev overtaget af Randers-Hadsund Jernbane i 1959 og senere ophugget (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

Banen syd for Nyborg o.1960. Den gule pil peger på den dybe udgravning ved Fjordparken, hvor der anvendtes dampgravemaskine (se tidligere foto). Den røde pil peger på udgravningen, hvor Avernakkesporet ligger. Byen har endnu ikke bredt sig mod syd. Vejen i forgrunden er Gl. Vindingevej. Øverst ses færgehavnen (Ophav: Sylvest Jensen)

Her ses hele strækningen mellem Nyborg og Bynkel. Desværre er stationen i Bynkel ikke kommet med, men lå umiddelbart efter billedets kant (Ophav: Sylvest Jensen o.1963)

Svendborgbanens station blev fra begyndelsen benævnt Nyborg Lokalstation, mens DSB’s skiftede navn til Nyborg H. Den nye stationsbygning blev placeret i trekanten mellem Dronningensvej og Strandvejen på opfyldt areal og således tæt på bymidten. Det var en bindingsværkbygning i en etage med udnyttet tagetage midt i bygningen. Heroppe var anbragt nogle værelser til assistenter og elever. Til stationsforstanderen opførtes en villa vest for stationen. Personalet bestod fra åbningen af en stationsforstander, en assistent og fem portører. Stationens sporanlæg blev også lagt på opfyldt areal i ”Kamhullet”.  (En ”kam” er en dæmning på tværs af en voldgrav til opretholdelse af en passende vandstand. En kam sikres mod passage ved palisader eller ved opførelse af runde tårne, der fungerer som stopklodser. I Nyborg er kammen ved Den Hvide Jomfru det eneste bevarede eksempel på en 1600-tals kam i Danmark).

Da voldanlægget omkring Nyborg mistede sin militære betydning sidst i 1800-tallet var der ikke den store veneration for de gamle voldanlæg. De fleste blev fjernet for at give plads til byudviklingen. Enkelte borgere protesterede dog og bad byrådet standse ”dette Ødelæggelsesværk, der kun er til Skade for Beboerne og en stor Udgift for Kommunen og til ingen som helst Nytte for noget Verdens Menneske”. Heller ikke byens læger var begejstrede, om end af andre grunde: De mente, at der var gemt en masse ”sygdomsstof” i jorden, der kunne indebære en fare, hvis det kom frem under gravearbejdet.

Der blev bygget en remise med to pladser og tilhørende drejeskive og kulgård på det opfyldte kamhul. Ved banens skæring med Vindingevej opførtes et vogterhus, hvorfra bommene blev betjent. Efter en udvidelse af vejene i 1924 var overkørslen forsynet med to sæt bomme og blev regnet for den overkørsel i landet med størst samlet bomlængde. 

Svendborgbanens forløb langs havnesporet. Mellem Nyborg H og lokalstationen passerede togene under en portalkran ved "Kulimporten". I dag er der bygget boliger på stedet, og vejen hedder Toldbodgade (Ophav: Sylvest Jensen, o.1960)

Strækning mellem Nyborg Syd og Nyborg H. Motorvogn passerer under "Kulimportens" portalkran den 18. maj 1964 (Foto: Otto Høj Madsen)

Rangertræk med F 659 til Avernakke passerer Adelgade i 1961. Hjørneejendommen bag tankvognen blev senere erstattet af Royalcentret (Foto: Lars Viinholt-Nielsen)

Svendborgbanen blev overført fra Nyborg Syd til Nyborg H via et spor tværs over Adelgade og Havnegade og herefter fulgtes havnesporene. Kørselshastigheden var nedsat til 7,5 km/t over Adelgade og 15 km/t langs havnesporet. I en meget skarp kurve med radius 90 m – mindste kurveradius som er anvendt på en normalsporet dansk jernbanes hovedspor – drejede banen ind på Nyborg H. Af hensyn til de knebne pladsforhold måtte der eksproprieres nogle bygninger for enden af Jernbanegade og Søndergade. Forbindelsessporet blev først taget i brug den 5. sept. 1897, mens banen åbnede den 1. juni samme år.

Svendborgbanen fik sit eget sporområde syd for Nyborg H’s hovedbygning. Der blev kun anbragt et enkelt omløbsspor, da oprangeringen af tog, godsudveksling m.v. foregik på Nyborg Syd. Svendborgbanens tog fik ikke lov til at køre til færgehavnen. Det var dens bestyrelse meget vred over, og man plagede DSB om tilladelse. Sydfyenske baners iltog måtte nemlig godt køre til færgen, og på den måde benyttede langt de fleste rejsende fra færgen til Svendborg SFJ’s tog. Når de rejsende uden togskift kunne køre til og fra færgehavnen, foretrak de naturligvis SFJ’s tog i stedet for først at bestige DSB’s tog og efter et par minutters kørsel skifte på Nyborg H. Selvom turen over Ringe var 52 km mod 38 km over Hesselager var man hurtigere fremme, idet SFJ’s tog måtte køre 75 km/t, mens man på Svendborgbanen kun måtte køre 45 km/t. Krigen om de rejsende mellem Nyborg og Svendborg kom aldrig rigtigt i gang, idet man kort efter banernes åbning indgik overenskomst om fælles takster og billetbenyttelse og deling af indtægten for både personer og gods. Initiativtagerne til Svendborg-banen havde regnet med, at den ville blive en god forretning. De blev i første omgang skuffede. Mens SFJ år efter år udbetalte 5 eller 5,5% i udbytte, kunne SNB intet betale. På foranledning af Svendborg Amt blev der i 1901 optaget forhandlinger mellem SNB og SFJ, og fra 1. aug. 1902 forpagtede sidstnævnte SNB. Ved indgåelse af forpagtningskontrakten betingede Nyborg kommune sig, at lokalstationen blev opretholdt i fuldt omfang. Efterhånden kunne SNB betale et mindre udbytte til aktionærerne. 

Her holdt Svendborg-togene til på Nyborg H. I baggrunden det gamle posthus og længere ude selve banegårdsbygningen (Foto: Otto Høj Madsen, maj 1964)

Banens endeligt

Den 1. april 1949 overtog DSB Sydfyenske Jernbaner. Det var dog ikke nogen overtagelse af Svendborg-Nyborg banen, der skulle ske men en forpagtningsaftale, idet Sydfyenske Jernbaner, som DSB overtog, selv havde forpagtet SNB og blot lod den gamle forpagtningsaftale fra 1902 gå videre til DSB. Der blev oprettet en ny overenskomst, som afløste en tidligere fra 1942. Den nye lød på en femårig aftale med udløb den 31. marts 1954. Det aftaltes, at banen var berettiget til at opsige aftalen med 1½ års varsel. Såfremt Statsbanerne holdt op med at drive banen, skulle togdriften afløses af en rutebilordning. Forpagtningsaftalen medførte endvidere, at DSB skulle betale 80.000 kr. årligt i forpagtningsafgift til SNB. Ikke mindst på grund af de betydelige indtægter på trafikken til Avernakke med olie og benzin.  Fra 1. april 1954 ændredes forpagtningsaftalen, herefter skulle det private jernbaneselskab hvert år betale DSB et beløb på 220.000 kr. Denne aftale løb indtil den 31. marts 1959. Den 20. maj 1959 afholdtes et møde, hvori også deltog repræsentanter fra de implicerede kommuner samt jernbanernes repræsentant. På dagsordenen stod, at der skulle holdes afstemning om jernbanen skulle nedlægges i 1961 elller videreføres til 1964. Næste møde afholdtes i Svendborg den 2. okt. 1959. Til stede var bl.a. formanden for banen, amtmand K. Friis Jespersen, sognerådsformand J.K. Møller, folketingsmedlem Sven Horn, Nyborg, formand for repræsentantskabet, borgmester C.E. Bjerring, Nyborg, næstformand. Man enedes om at sælge banens gamle motorvogn fra 1927 for 9.000 kr. Man blev informeret om, at Statsbanernes generaldirektør P.E.N. Skov ved en tidligere lejlighed havde fremsat de synspunkter, at der skulle investeres betydelige summer i skinner og sveller. Det lå i undertonen, at det var banens uigenkaldelige endeligt, man skulle tage stilling til. Forlængelsen af banens drift frem til 31. maj 1964 ville koste særlige vedligeholdelsesudgifter på 90.000 kr. , som skulle fordeles på driftsårene 1960-61, 1961-62 og 1962-63. Sluttelig godkendte bestyrelsen den nye overenskomst med DSB om driften af banen frem til 1964. I 1963 forsøgte lokale kræfter at få banen til at fortsætte. Der blev bl.a. rettet henvendelse til trafikminister Kai Lindberg om banens fortsatte eksistens. Ministeren svarer i et brev af 7. januar 1963 stilet til formanden for jernbaneselskabet amtmand K. Friis Jespersen, at han ikke er villig til at foreslå banen videreført, idet han mener, at man ikke kan drive banen lønsomt. Ministeren henviser til, at forbindelsen på strækningen på en billig og effektiv måde kan opretholdes med busser og lastbiler. Man mente også, at folk i Svendborg og omegn kunne leve med at få gods til og fra banen sendt over Odense med Svendborg-Odense banen. På banens sidste generalforsamling den 26. september 1963 nedsatte man et likviditationsudvalg, som fik til opgave at afvikle banen. Dette udvalg bestod af tre medlemmer fra kommunerne og tre fra staten, nemlig sognerådsmedlem Alfred Sørensen, Langå, amtrådsmedlem Laurits Hansen, Frørup, borgmester Sv.Aa. Andersen, Svendborg, og fra staten folketingsmedlem Sven Horn, H. Dyrskjøt, finansministeriet og J.Lindtner, kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder. Den 30. maj 1964 var den sidste dag banen var i drift.  

Dansk Jernbane-Klub arrangerede ikke mindre end to særtogsture i anledning af SNB's nedlæggelse. Den første tur blev annonceret således i klubbens medlemsblad:

Dansk Jernbane-Klubs medlemsblad april 1964 med omtale af en veterantogstur på SNB den 3/5-1964, der endte med et ret stort deltagerantal, hvorimod den sidste tur kun fik deltagelse af 20-30 personer. Herunder ses avisens omtale af arrangementet:

,,