Forrige

 Næste

Km 11,7 fra Odense

  

Oversigtskortet viser OKMJ's forløb med alle stationer og trinbrætter på den 35,6 km lange bane. Kortet er klikbart. Ved at klikke på fx "Kølstrup", springes der direkte til denne station


Trellerup vist på ældre kort (1:20.000)

 

Trellerup trinbræt med "Østergårds Sidespor" fra 1924 - offentligt fra 1932 og overkørslen for Kølstrupvej set mod Kølstrup/Martofte (Foto: Ulf Holtrup 24/4-1964)

 

Trellerup trinbræt med venteskuret formodentlig i 1960'erne (Ophav: Munkebo Lokalhistoriske Arkiv)

 

Trellerup trinbræt med Kølstrupvej set fra luften 1961 (Ophav: Sylvest Jensen)

 

Trellerup trinbræt en vinterdag i begyndelsen af 1966. Da der ikke var rejsende til/fra trinbrættet fortsatte OMB MH'en uden stop mod Odense (Foto: Hans Gerner Christiansen)

 

Trellerup trinbræt med den høje signalmast (Foto: Erik V. Pedersen 20/3-1966)

 

Kort efter Trellerup trinbræt - mod Kerteminde - findes en mindre skov, hvor billedet med lokomotiv nr. 14 er taget i 1964 på vej mod Odense (Foto: Arne Kirkeby)

 

Trellerup trinbræt set fra luften 1954. Trinbrættet, der lå nord for Kølstrupvej 47, 5330 Munkebo, havde læssespor med siderampe til brug ved roetransporter, 

,,

Det stod i avisen for 101 år siden:

Fyens Stiftstidende den 6. okt. 1924

>> Odense-Kjerteminde-Martofte Jernbane.

Fra 6. Oktober d. A. er oprettet et Trinbrædt, der benævnes Trellerup Trinbrædt, mellem Dræby og Kølstrup Stationer. Samtlige Tog standser for at afsætte eller optage Passagerer. Signal ved Trinbrædtet stilles af Passagererne. Billetsalg sker i Toget.

Odense, den 4. Oktober 1924. Driftbestyreren <<

,,

Det stod i avisen for 76 år siden:

Fyens Stiftstidende den 25. jul. 1949

>> Kertemindebanens ene Motorvogn gik op i Luer.

Alvorligt Uheld i Søndagstrafikken, men ingen Mennesker kom til Skade.

Den store Badesøndag i Gaar skulde ikke forløbe uden et alvorligt Uheld for Kerteminde-Banen, men der kom heldigvis ingen Mennesker til Skade.

Da Toget, der afgaar fra Kerteminde Kl. 12, naaede Skoven mellem Kølstrup og Trellerup, gik der Ild i Motorvognen. Der blev straks sendt Bud efter en Hjælpemaskine fra Odense, ligesom Falck fra Kerteminde og lidt senere ogsaa fra Odense blev tilkaldt. Den brændende Vogn blev af Hjælpemaskinen, der meget hurtigt kom til Stede, kørt til Trellerup, hvor den blev rangeret ind paa Sidesporet. Hjælpemaskinen, som førtes af Lokomotivmester Christensen, hentede derefter Resten af Toget, to Passagervogne og en Pakvogn, og Toget fortsatte til Odense, hvortil det ankom med ca. 5 Kvarters Forsinkelse.

Der lød et Knald.

En Passager fortæller, at man umiddelbart efter at være kommet ind i Skoven hørte et Knald som en Eksplosion, hvorefter Røgen trængte ud fra Motorvognens midterste Del, hvor Dieselmotoren er placeret. Røgen tog til, og Passagererne begyndte at blive ængstelige, men før man naaede gennem Skoven, var Toget standset, Passagererne kom ud, og man fik koblet den brændende Vogn fra.

Betjeningen i Toget var Motorvognsfører Clausen, Jernbanepakmester K. Petersen, der fungerede som Togfører og Togbetjent Svend Aage Sørensen, Odense. Det var sidstnævnte, der saa Flammerne slaa ud fra Motorvognens Understel, og han fløjtede straks Stop.

Det var en vanskelig Opgave for Brandvæsenet at komme til at slukke Ilden. Da Falck ankom til Trellerup Holdeplads, blev Sprøjten dirigeret til Skoven, hvor Toget holdt. Slangerne var netop lagt ud, efter at man havde haft Besvær med at finde Vand, da den brændende Vogn førtes til Trellerup, saa Falck maatte skifte Plads. Imidlertid ankom Falcks Tankvogn fra Odense og overdængede den brændende Vogn med Skum samtidig med, at Falck fra Kerteminde slukkede med Vand, der maatte tages fra et Mosehul ca. 125 Meter fra Stedet.

Motorvognen, der repræsenterede en Værdi af en kvart Mill. Kr., blev et forkullet Vrag. Midterpartiets Sider og Tag var flere Steder brændt helt igennem og fortæret af Ilden. Det indvendige af Vognen var for Størstedelens Vedkommende fuldstændig ødelagt, hvorimod man endnu ikke kan sige noget som helst om, hvilken eller hvor megen Skade Motoren har taget.

Den alvorlige Forstyrrelse i Søndagstrafikken medførte naturligvis nogen Forsinkelse for Resten af Dagen. Men Badetoget, der skal afgaa fra Odense Kl. 13,30 og som mødte den ubeskadigede Del af det brandlidte Tog i Agedrup, var dog kun forsinket i ca. 20 Minutter <<

,,

Det stod i avisen for 63 år siden:

Fyens Stiftstidende den 21. okt. 1962

>> Farlige overkørsler paa den østfynske privatbane.

 

Selv naar bilisten er saa langt fremme paa skinnelegemet, kan han ikke observere om der kommer noget tog fra hans højre side. Mirabelhækken er i vejen


Banens ledelse har ikke bemyndigelse til selv at iværksætte sikkerhedsforanstaltninger.
Kan det have sin rimelighed, at man maa køre sin vogn midt ud paa en jernbanelinie for at se, om toget kommer, spørger en østfynsk bilist, som udpeger en ubevogtet overskæring paa Odense-Kerteminde Jernbane, hvor oversigtsforholdene er yderst ringe. Den paagældende overkørsel ligger paa en offentlig vej 300 meter syd for Trellerup trinbræt ved Kertinge Nor. Der findes hverken bomme eller blinklys, og en kraftig mirabelhæk tager fuldstændig oversigten til den ene side.
- Jeg har, oplyser bilisten, mange gange passeret den farlige overskæring, og det er et under, at der endnu ikke er sket alvorlige uheld. Kører toget blot med en nogenlunde stor hastighed, kan det nok knibe med at naa at slippe over eller sætte vognen i bakgear, inden toget er fremme.
Bilisten har i det hele taget indtrykket af, at ikke saa faa jernbaneoverskæringer paa Østfyn er tilstrækkeligt sikret for landevejstrafikken. En særstilling indtager overskæringen i Kølstrup By, hvor et drivhus grænser op til banelinien. Ved kørsel efter mørkets frembrud reflekterer billygterne i drivhusruderne paa en saadan maade, at trafikanten faar det indtryk, at et tog nærmer sig overskæringen. Denne er forsynet med blinklys, og det kan nok faa det til at gyse i en, naar man tror toget er nær og samtidig konstaterer, at blinklysene ikke virker.
Fyens Stiftstidende har forelagt bilistens oplysninger og et fotografi af overkørslen ved Trellerup for direktør Axel T. Petersen, Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Direktøren siger: - Der er i foraaret foretaget en omfattende besigtigelse af vore overskæringer. I den deltog baade politi og vejmyndigheder, og man havde intet at indvende mod den paagældende overkørsel, ud over at der skulle opsættes lokomotivtavler foruden de krydstavler, som findes ved alle overskæringer. Vi maa henlede bilisternes opmærksomhed paa, at færdselsloven paabyder dem ved jernbaneoverskæringer at nedsætte farten saa meget, at de kan bringe vognen til standsning i rette tid.
- Det kan blive vanskeligt i det foreliggende tilfælde?
- Ja, det er rigtigt, men vi kan fra banens side intet gøre. De sikkerhedsmæssige foranstaltninger skal paabydes af myndighederne, i dette tilfælde politiet. I nogle tilfælde paalægges der servitutter paa grunde ved jernbaneoverskæringer, disse servitutter tinglyses paa skøderne, og saa har banens egne medarbejdere paataleret. Men ved Trellerup er der ingen servitut. Begynder vi at tage initiativ selv i saadanne spørgsmaal, ved vi ikke hvor vi havner. For øvrigt maa det huskes, at togpersonalet har pligt til at give fløjtesignaler 100-165 meter før, de naar en ubevogtet overskæring. Og den regel gælder overalt med den undtagelse, at der visse steder kun skal fløjtes i usigtbart vejr. Derfor hører man undertiden trafikanterne sige: Jeg giver ikke meget for den fløjten, for togets fører glemmer det hveranden gang.
- Kan det ikke være paakrævet med flere blinklys?
- Det er et økonomisk spørgsmaal. I hvert enkelt tilfælde maa vi afveje om den færdselsmæssige betydning af et saadant kryds kan motivere opsætning af et blinklys til 25.000 kr. Vi har omkring 180 overkørsler paa Odense-Kerteminde Jernbane, og vi kan naturligvis ikke forsyne dem alle med blinklys eller bygge viadukter, som koster 300.000 kr. stykket.
Hvad angaar forholdene i Kølstrup, siger direktøren til slut, at man ikke har været opmærksomme paa den ejendommelige refleksvirkning i drivhusene. Kølstrup Kommune har imidlertid planer om en vejregulering ved overskæringen og saa løser problemet sig selv <<

I artiklen er overskæringen opgivet til at ligge 300 m syd for Trellerup trinbræt, men det må være den vej der i dag hedder Sunneroesvej og som ligger ca. 500 m nordvest for trinbrættet

 

 

Signalposten foretog en rejse med OKMJ et års tid før nedlæggelsen. Læs her hvad forfatteren skrev om Trellerup: 

"Så er der igen afgang. Ved kørselen videre frem svinger banen i en stor bue mod syd for at komme uden om Kertinge Nor, men allerede 1,7 km længere fremme kommer vi igen til en holdeplads: Trellerup i km 11,7. Her er et trinbræt med sidespor. Det har skifter i begge ender. Der må være en god jord til dyrkning af sukkerroer. Også her er der ved sidesporet anlagt en rampe. Sidesporet er "sikret" i begge ender med en bjælke lagt hen over sporet, så vi er altså igen kommet til et sted, der ikke kan bruges til krydsning af de ordinære tog. Landevejen, der løber over banen lige før trinbrættet, er sikret med blinklys. Denne vej fører ned til herregården Østergaard, som ligger smukt i en lille skov. Tager man den modsatte vej i nordøstlig retning ligger her en anden herregård Ulriksholm, også ved en lille skov. Det ret ensformige landskab brydes på en god måde med disse småskove hist og her, særlig omkring de store gårde. Men vi kom væk fra beskrivelsen af Trellerup. Ventebygningen er af træ. Jeg opdagede her, at der i huset var en skydedør og kom til at tænke på om ikke også Vester Kærby har haft en sådan, men som jeg overså i farten? Også på holdepladsen her er der godt med vinduer i perronskuret både ud mod perronen og i gavlene, så det vil næsten være en umulighed at komme til at overse det tog, man skal med. Ikke et af de steder jeg kom til var der forøvet hærværk; ingen knuste ruder eller ødelagt træværk og de sædvanlige frivole tegninger man møder sådanne steder, var der heller ikke mange af. Man følte sig næsten hensat til Frode Fredegods dage. Selvfølgelig er her også et stoppesignal så eventuelle passagerer kan få toget til at holde, men signalet er utroligt højt, hvad der nok kan undre, da man begge veje ud ad linien kan se meget langt. Skuret er grønmalet med hvide vinduesrammer. Efter en enkelt rejsende er sat af fortsætter kørselen - stadig i sydøstlig kurs og af gode grunde, for så kommer man ikke i karambolage med Kertinge Nor. Er jorden for frugtbar til skov? I hvert fald kører vi - bortset fra et enkelt fritstående træ hist og her - igennem et område, der er fuldstændig skovløst, og desuden kan man heller ikke sige, at området er særlig kuperet, landskabet er mildest talt lidt kedeligt"

 

Trellerup trinbræt som det ser ud i 2017. Siderampens betonkant findes stadig ved den gule pil. Set mod Kølstrup/Martofte (Foto: srk 22/10-2017)

 

Et kig ud ad banelinien kort efter Trellerup trinbræt mod Kølstrup/Martofte hvor banen fulgte en ret linie de næste 2 km (Foto: srk 22/10-2017)

 

Bevæger man sig 1 km ud ad den gamle banelinie fra Trellerup trinbræt mod Kølstrup/Martofte ses en 3,5 m lang vandløbsbro over Skjoldmose Rende inde i Lysenge Skov mellem Østergård og Ulriksholm. Desværre er den originale overbygning forsvundet, den var ellers intakt i 2009, og erstattet af en smallere trækonstruktion. Granitfundamenterne er dog de oprindelige (Foto: srk 22/10-2017)

 

Her ses samme vandløbsbro under opførelse omkring 1898 (Ophav: Kølstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv)

 

Vandløbsbroen med den originale overbygning som den kunne ses i 2009 (Foto: Mathias Dyhr 24/10-2009)

 

Vandløbsbroen som den ser ud set fra siden i 2017 (Foto: srk 22/10-2017)

 

Efter broen fortsætter stien endnu 300 m ned til Ulriksholmvej og igen på den anden side af vejen. Enkelte cyklister gjorde brug af stien. Set mod Kølstrup/Martofte (Foto: srk 22/10-2017)

 

 


Trellerup sporplan

Næste stop: KØLSTRUP


til oversigtskortet